Home | Introduction | What's Included | Products | More Info | FAQ's

mbt sko Udsalg online, MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,Billige København Outlet, mbt sko tilbud Danmark forhandler timberland støvler til mænd i salg

MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet

MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet_checkout

Description

mbt sko forhandlere århus MBT MBT Kisumu Sandaler , MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet mbt butik danmark,hot salg
MBT Kisumu fornisce uno standard più elevato in piedi sandali.Un'estate divertente sandalo sicuro di farti in forma è MBT delle donne Kisumu differenza scarpe da ginnastica più convenzionali che supportano solo ed ammortizzare i piedi, la costruzione unica esclusiva di calzature MBT crea una naturale instabilità che attiva gruppi muscolari necessarie per stabilizzare il corpo quando si cammina o in piedi.

MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet
MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet
MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet
MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet
MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet
MBT Kisumu 2 LightBlåe Mænd,mbt sko forhandlere danmark,mbt støvler fodtøj,overlegen kvalitet

Review

timberland chaussures de bateau pour hommediv>
You may also like...

timberland støvler til mænd i salg

timberland neue stiefel
timberland laarzen voor mannen goedkoop
timberland earthkeepers Männer
all white timberland boots
timberland stål toe sko

Vikingernes hvidkalkede haller - Kalkbrændingsovne fundet ved Tissø

Article  · December 2015   with   23 Reads
  • Sandie Holst
    • 1.71
    • The National Museum of Denmark
  • Peter Steen Henriksen
    • 15.1
    • The National Museum of Denmark

Discover the world's research

  • 14+ million members
  • 100+ million publications
  • 700k+ research projects
Join for free 7 Forord PE R K R I S T I A N M A D S EN 8 Ra mse s i R av n ing – e n pe rson l ig sk it s e MORTEN AXBOE 22 For t iden s sp or og f re mtid en s forbin del se – beva r ing og n at u r v ide nsk ab p å Femer n B ælt projek te t , Da n m a rk s stør st e a rkæ olog iske ud g r av n i ng MORTEN FISCHE R MORTE NSEN, OLE BENNIKE, LARS EW ALD JENSE N, CA THERINE JESSE N, ANNEM ARIE JUU L, ANE T T E HJELM PETER SEN, SØREN ANKER SØREN SEN O G T ER J E STA F SE T H 36 Papo os er og a mu le t te r – jægerstenalderens børnev ær n PET ER V ANG PETER SEN 50 V as ag å rd på Bor n hol m – pa l is ader, solst en og et 4 .900 å r g a m melt , dekorere t ku l t hus PO U L OT TO N I E L SE N , J E N S A N D R E S EN O G MICHAEL S. THORSEN 64 Eg tved pigen kom la ng vejsf r a K A R I N FR E I O G U L L A MA N N ER I NG 76 Fra Am a r na t i l Ø lby , f ra Nippu r t i l Mel by – br onzea lderens gla sperler på rejse FLEMMIN G KAUL , ANNE HASLUND HANS EN, B ER N A R D G R ATU Z E O G J E A N E T T E VAR B E R G 88 Gud i nden At ha n a Li nd ia o g hende s he l l igdom p å R ho do s SANNE HOFFMAN N 10 4 Da n m a rk s æld ste l øg MET TE M ARIE H ALD , P ETER STEEN HENRIKSEN, L A R S J Ø R G E N S EN O G I R E N E S K A L S 116 Hi m mel sk og jord isk je r n i Grøn la nd s forhi stor ie – ny teknolog i og g a m le probl emer J EN S F O G J E N S E N, M A R TI N AP PE LT , M I K K E L M Y R U P , HENNING HAACK OG MICHELLE T AUBE 132 Vik ing er ne s hvid k a l ke de ha l l er – ka l k bræ nder iovne f u nd et ved Tis sø SANDIE HOLST OG PETER STEEN HENRIKSEN 14 2 Kra nie r på a f veje J E T T E A R N E BO RG , P ER K R I S T IA N M A D S E N, K A R I N M . F R E I, JA N H E I N E M EI ER , M A R I E LO U I SE S . J Ø R KO V, N I EL S LYN N E R U P , CH A R L OT T E P R I M E A U O G C H I A R A V I L L A 15 4 Ha m mer shus – korsfa rer- el ler æ rkebisp eb org ? N I L S E N G B E R G, V I V I A N E T T I N G , J Ø R G EN F R A N DS E N , FINN OLE SONNE NIELSEN OG DORTHE WILLE -J ØRGENSE N 16 8 Mag lebysk at te n – en mønt skat f ra Gre vens Fejde p å Møn c a . 15 35 MIC HAEL MÄR CHER 18 4 En h id t il u ken dt k r y pt u nde r Mørke K i rke HANS MI KK EL SEN, CARS TEN KORTH AUER, B RU N O V I U F L A R SE N , A N N E R O S TG A A R D N I EL S EN , C HA R L OT T E P R I M E A U, M A J R I N G G A A R D O G HANNE SCH AUMBURG SØRENSE N 200 Ma le r I så de t hele op? – om retouche r i ng a f k a l k ma ler ie r I SA B E L L E B R A J E R O G SU S A N N E Ø R U M 214 500 å r s fa r ver i de d a n ske ki rker – at ud smykke , pr yde og be va re KARIN VESTER GAARD KRISTI ANSEN 230 Omv endelsens billeder – om Anton D or ph s a lte r t avler D A VID BURME ISTER KA ARING OG MARTIN W ANGS GAARD JÜR GENSE N 24 4 D en r us siske ge ner a l og ha ns ene st åe nde sa ml i ng p å T øjhus muse et JAKOB SEERUP 258 ”Hverken ga m mel , velbeva ret el le r køn” – Fixela nc en , de t først e  xer u m I Da n ma rk BO B O K R A B B E M AG I D O G C H R I ST I A N S U N E P E D ER S E N 270 L a ng ha l m og g a m le æble sor t er – Fri la nds muse et s levende ku l tu r a r v SIGNE DINSEN 284 Fra vi k i nge t id t i l nut id – på be søg i d et nye Ko nger nes Jel l i ng å bnet i 20 1 5 MARIA P ANUM B AASTRUP , HANS OLE MA T THIESEN OG MORTEN TEILMANN JØRGE NSENIn d hold Vi k i ng e r ne s h v i dk a lk e d e h a ll e r– ka l kb ræn d ingso v ne f u n det v ed T iss øA F SA N D I E H O L S T O G P E T ER S T E E N H EN R I K S ENF i g .1 Plan over eliteresidensen i 800-t allet. Kalkbr ændingsovnene lå i forbindelse me d sm ed je n i de n no r dli ge d el a f kom pl ek s e t, l ig e ud e på d e n and en side af palisadeindhegningen. Pla n of t he e li te r e si de nc e in t he n in th ce nt ur y. The l im e ki ln s we re s it e d ad ja - ce nt t o th e fo rg e in t h e no r t he r n pa r t o f th e co mp le x, j us t o ut o n t he o th er s id e of the palisade fencing. Pla n: S . Ho l s t 2015/Me r et e Ru de 2 015På en k old ef terå rsd ag i oktober 2 0 1 3 g jor de meda rbejdere fra Natio na l m usee t et opsig t svæ k ken de fu nd . På den v e stl ige br ed a f den v est sjælla ndsk e sø T issø ble v der afdækket fem kal kbrændi ngso vne, belig gende v e d en smed je i nær ti lk ny t-ni ng ti l det sto re hal ko mp le ks ved F ugle -degå rd. Ov nene bl ev dater et t il v i k i ngetid, og fu ndet var her med det hidti l ældste a f sin a r t i Ska ndi navien. F undet s eneståen-de ka ra k ter gav a nled n ing ti l ma nge tvær-v idens kabel ige spør gsmå l , heru nder o m smedens r olle i vi k inget iden og o m f orb in-delsen me llem nærlig gende v åd områder med hesteo f r inger og op fø re lsen a f de sto re eliter esidenser v ed Fugledegå rd. NA TIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2 0 1 5 13 4 I forbindels e med udgr a vningerne af elit ek ompleks erne fra s en jernalder og vi - kingetid v ed Tissø i 1990’erne ble v en smedje nært tilkn ytt et r esidensomr ådet v ed F ugledegår d udgra v et. Bebygg els en v ed F ugledegår d k unne følge s gennem r e fas er fr a 600-1000-tallet og bes tod af en halby gning, et mindr e indhegnet omr åde med en kultb y gning, en smedje i den nor dlige de l af r esidensomr ådet samt en s tørr e indhegning af hele k omplek set ( fig. 1 ) . Under afdækningen af smedjen fr emk om intak te k ultur lag umiddelbart nor d for denne, og kun en mindr e del af k ultur laget ble v udgra v et. Ov erjor den omkring k ultur laget blev trukk et af til undergrund, og her f andt es og så et ask egråt lag. Dett e lag, som på da v ær ende tidspunk t blev t olk et som et ask elag, ha v de en uds tr ækning på 4x6m og blev ikk e undersøgt nærmer e. I for år et 2013 v endte N ationalmus eet, med hjæ lp fra Kalundbor g Ark æologifor ening, tilbage til smedjen v ed F ugledegår d for igen at under søge det intak te k ultur lag. V ed afr ømningen af pløjelag et k om dele af det as k egr å lag til s yne, delvis t under kultur laget. Da dett e blev v andsol - det, fr emk om små klumper af sammenkittet ma teriale. V ed førs te øjekas t kunne de små klumper forv eksle s med almindelig e s ten, men v ed nærmere betr agtning k unne der se s fas tbrændt tr æk ul og knoglefr agmenter indlejr et i ’st e - nenes’ o v erade, h v orfor det måtte v ær e andet end alminde lige s ten ( fig. 2 ) . På grund af det fas tbrændte ma teriale ble v klumperne undersøgt i mikr osk op , og det blev her klart, a t der kunne v ær e tale om kalks tykk er . F ormodningen blev eft erfølgende be kræft et v ed at hælde salts yr e o v er et af de mindre s t ykk er . Hælde s fortyndet salt s yre på k alk, bruser det kr aftigt, idet s yren spalt er kalk en under afgi v els e af kuldio xid. På dette tidspunk t v ar fyldskift et k un del vis t af - dækk et, men på baggrund af lagets kar akt er k vi fornemmels en af, at der k un - ne v ær e tale om r es ter af en k alkbrænding so vn – i så fald den tidlig s t k endte Fig.2 Bræ ndt kalks k ke fra kalk bræ n - dingsovnene med indlejret trækul og knoglef ragment . Pie ce o f bu r nt li me f r om t he l im e ki ln s wi th w oo d c ha rc oa l de po si t s a nd a bone fragment. Fot o: P .S . H en ri k s en 2 01 4 13 5i Skandina vien. Eft erfølgende blev lag et kuls tof 14-dat er et til 800-tallet. P å grund af fundets ene s tående kar akt er og for at f å alar et, at der vir k elig v ar tale om en kalkbræn - dingso vn, v endte vi i eft erår et 2013 tilbage for at afdækk e r es ten af laget. Undersøg els en, der v ar planlagt til at v are en enk elt dag, ble v hurtigt for længet, da det vis te sig, a t der ikk e bar e v ar tale om én k alkbrænding so vn, men tr e sikr e o vne samt r es terne af y der liger e t o ( fig. 3 ) . Under udgr a vnin - gerne af e liter e sidenserne både v ed Bulbrog år d, anlagt om - kring midten af 500-t allet, og Fugledeg år d blev der begge s teder fundet ler klining fr a hallerne med h vidtekalk på o v eraderne. Kalkbrændingso vnene fra F ugledegår d har sands ynligvis vær et i brug i forbindelse med opfør elsen af netop det s tor e k omplek s her . Ovnk on strukti o nT re af k alkbrænding so vnene v ar så ve lbev ar ede, at der es oprinde lige s tørr els e og omrids k unne iagttage s, se lv om det kun v ar de neders t e 10-15 cm af anlæg - gene, der v ar bev ar et. Ovnene v ar cirk ulær e og 170-190 cm i diameter . Inden anlægge lsen af o vnene v ar hele omr ådet afgr a v et til ren under grund, og o v - nene v ar y der liger e nedgra v et 5-10 cm i undergrunds sandet. I to af o vnene fandt es der r es ter af en s tensat kr ans langs anlæggene s r and, h vilk et t y der på, at de v ar by gget med en s tensa t kappe y ders t. Den v es tligs te de l af kalklaget v ar y der liger e o v erlejr et af et ca. 6 cm t yk t ler lag – et lag, der kan s tamme fr a en ler - kappe fr a en af o vnene. Y derliger e blev der v ed to af o vnene fundet mulige ind - Fig.3 Kalkbr ændingsovnene under udgrav - nin g. H e r se s d et d e lig t , hvo rl e de s ov - nene r espek terer hi nanden og derved sandsy nligvi s er anlagt samtidigt. Th e li me k il ns d ur in g exc av a ti on . He re on e c an c le ar ly s e e how t h e ki ln s we re pl ac ed w i th r e sp ec t fo r on e an ot he r ’s po si t ion s an d we re t hu s e s t ab li sh e d at th e sa me t im e. Fot o: P .S . H en ri k s en 2 01 3VIKINGERNES HVIDK ALKEDE HALLER NA TIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2 0 1 5 13 6 fyrings- e ller tr ækkanaler i form af små nedgr a v ede render ud fr a anlæggene. I den beds t bev ar ede o vn fandt es t o kal - klag, h vilk et vis er , at o vnen v ar ble v et brugt minds t t o gan - ge ( fig.4 ) . Det fr emgik af, at der lige o ver under grundssandet lå et tyndt lag af as k e og tr æk ul o v erlejr et af et næ s ten h vidt kalklag, der v ar op til fem centimet er ty kt. Her o ver f and - te s som spor efter en påfølg ende brænding endn u et tyndt as ke- og tr ækuls lag, som v ar o v erlejr et af et mer e r ødligt kalklag, der lige ledes v ar ere c entimet er ty kt. Y derlig er e v ar under grunds sandet under og omkring o vnene sær de - les hår dt, fordi br ændt kalk, eft er ladt i og omkring o vnene er si v et ned med r egnv andet og har hærdet under grunds - sandet til kalks ten. Alle o vnene r espe kt er er hinanden, og da de lige ledes ligger nedgr a v et i samme niv eau, antage s det, at de kan ha v e s tået samtidig. Ka l kbr ænd ing og rå stoer neF ormålet med at br ænde kalk er at omdanne k alks t en (calciumkarbona t) til calciumo xid, der v ed en efterfølg ende blanding med v and bli v er til læsk et kalk – et pr odukt, der bl.a. k an bruges til h vidkalkning af v ægge. E t af de spør gs - mål, som fundet r ejs te, v ar , h vilk e rås toer der v ar brugt til at fr emstille den br ændte kalk. V ed mikros k op- og grunds t ofanal ys er dels af kalklag ene fr a kalk - br ændingso vnene, de ls af de h vidt ede lerklining s s t ykk er fr a de udgr a v ede hal - k omplek ser , k unne det fas tslås, at k alken inde holdt talrig e partikler af jern og mangan. Enk elt e s t eder i kalk en fr a o vnene fandt es spor eft er bry o zok alk, der f.e ks. nde s v ed S te vns Klint. Derudo v er sås der en he l del knoglemat eriale i form af små fr agmenter ede knogle splinter samt fr agmenter af s kaller fr a fers k - v andsmusling er . Den s tor e for e k oms t af jern- og manganpartikler i kalk en vi - ser , at kildekalk v ar det vigtigs te r åst of i kalkbr ændingen, idet kildek alk er rig på jern og mangan, h vorimod bry oz okalk og musling es kaller ikk e inde holder dis se grunds toer . V ed tidliger e undersøg els er har der dog v ær et r ejs t t vi vl Fig.4 Ka lk br æ nd in g sov n m ed s ni t , de r de - lig t v is e r to k alk b r æn di ng s la g. N ed e r s t det adedækkende kalklag overlejret af e t as ke lag o g r es t er n e af d et ø v re kalklag . Li me k il n wi t h cr o s s- s ec tio n c le ar ly showing two lime-burning layers . Bo t t om: T he s ur f ac e- co ver i ng l ime laye r, cover ed b y an a sh l aye r and t h e re mai n s of t he t op l im e laye r. Fot o: S . Ho l s t 2013 137om, h v orvidt kildekalk o v erho v edet egner sig til frems til - ling af h vidt ekalk. Kilde kalk, der inde holder både mangan og jern, er ofte rus trød i f arv en med sort e manganbånd, så det er ikk e åbenly s t, at det kan gi v e en n h vid h vidtekalk ( fig.5 ). Der blev derfor la v et et kalkbr ændings forsøg for at afpr ø v e, hv or dan fors k ellig e kalkt yper egner sig til fr ems til - ling af h vidt ekalk. Eksper i ment el ka lkbrænd ingI forsøg et blev kilde kalk med fors k e lligt indhold af jern, bry oz okalk, s kri ve - kridt, k or alkalk, muslinge s kaller og knogler op v armet til 1.000oC i en glødeo vn og efterfølg ende læs k et. Kalk en blev der efter s tr øget på lerplader , som k unne sammenlignes med den originale k alkede ler klining fra Bulbr ogår d og F ugle - degår d ( fig.6 ) . Alle kalkningerne fr emst od h vide, s el v kalk en, der v ar frems tillet på basis af mør k, rus tr ød kildekalk. V ed at s tuder e de kalk ede lerplader under mikr os k op kunne små, r øde og sorte jern- og manganpartikler iagttag es indlej - r et i kalk en, der v ar lav et på basis af kildekalk, mens kalk en lav et af bryo z okalk og muslinge s kaller ikk e indeholdt nog en af dis se ur enheder . Da der net op v ar indlejr et sådanne små, r øde og sorte plett er i kalk en fr a de bev ar ede v ægs tyk - k er fra hallerne og i k alk en fra k alkbrænding so vnene, ble v det bekr æftet, a t ho v edkilden til kalkbrændingen v ed Tis sø i vikingetid mått e v ær e kildek alk. På sporet a f k i ldeka l k ved TissøPå for anledning af nogle opmær ksomme beboer e på egnen, der ha v de obser - v er et kilde kalk i nærheden af udgr avningerne, ble v en bor e- og r ek ognosce - rings tur iv ærksa t. Området v es t for plads en, kaldet Maderne, bes tod i vikinge - tid af et s umpet v ådomr åde, men fr ems tår i dag dr ænet og udlagt til landbrug. Boringerne i la vtliggende ader i dett e omr åde vis te t egn på afgr a vning af kalk en, idet der k unne iagttage s tynde k alklag i 40-50 cm´s dy bde o v erlejr et af omgr a v ede lag. På lidt højer e liggende partier ndes der omr åder på op til er e hundr ede k v adr atmeter med oppløjede kilde kalklag. Boringer her vis te, at der under pløjelag et ndes kilde kalk ned til minds t 70 cm´s d ybde. K onklusionen på boringerne ble v , at kildek alk, sands ynligvis hentet fra Maderne, v ar den primær e r ås toilde til kalkbr ændingerne.Fig.5 Ki ld ek al k – ud g ang s pu nk te t fo r hv id te - ka lke n i se n je r nal d er o g vi k in ge ti d ve d T is sø. Na tu r al t r ave r t in e – th e s t ar ti ng p oi nt f or th e wh it ew a sh i n th e L at e Ir on A ge a nd V ik in g Er a at T i s sø. Fot o: P .S . H en ri k s en 2 01 4VIKINGERNES HVIDK ALKEDE HALLER NA TIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2 0 1 5 13 8 Br ugen a f hvidtek a l k i oldtidenDet er usikk ert, h v or længe man har ben yttet kalkning i det dans ke omr åde. Fund af ler klining med h vidkalk ede ader har tidliger e v æret ført tilbage til br onz ealder en med fun - dene fr a bl.a. V oldtofte og Sk amlebæk samt til tidlig jernal - der med Ginderup-fundet. I forbindels e med nærv ær ende undersøg els e blev der for etag et analy ser af de kalk ede s ty kk er fr a dis se plads er . Alle undersøge lserne vis te, at der s tort s et ikk e v ar kalk i be lægningerne på ler kliningen. Der er sands ynligvis i st edet for tale om en bemaling med et lag af meget l ys t ler med et lille natur ligt kalkindhold. Hermed k unne det k onkluder es, at de æ lds t e kendt e for e k oms ter af h vidtning med br ændt kalk i s t edet er fundene fra Bulbr o - går d fr a 500-tallet, samt et tils v ar ende fund fra F r eds høj i Lejr e, hv or beby gge lsen i s tatus formodentlig v ar helt pa - r allel med den før s te e liter esidens v ed Tis sø. Se l v om vi endnu ikk e har fundet kalkbr ændingso vne fra denne de l af jernalder en, er det en nærligg ende tank e, at den br ændte k alk, der er ben yttet på dis se tidlige haller lige ledes k an v ær e hjemligt pr oducer et. Fr a Skåne k endes et samtidigt fund, idet der er fundet ler - klining med h vidt ekalk rundt om et nedbr ændt k ulthus v ed Uppåkra, tæt på by en Lund. Y derlig er e har analy ser af de h vidtede v ægs ty kk er fra Bulbr ogår d vis t, at hallerne her v ar h vidtede både ind v endigt og udv endigt. T ek nolog i sk påvi rkn i ng f ra sydDe hidtil ælds te og sikr e vidnesb yr d om kalkbr ænding i Skandina vien s tam - mer alle fr a middelalder en, h v orfor det har v ær et nødv endigt at v ende blik - k et mod s ydliger e egne i håb om at nde paralle ller , der k unne bel ys e centr ale spør gsmål om o vnene s k ons truktion og s el v e kalkbrænding spr oc es s en. I T ys k - land er der gjort mange fund af kalkbr ænding so vne, som det er nærligg ende at inddr age. I perioden fr a det 3. årh. f.Kr . til det 4. årh. e.Kr . k endes et s t ørr e antal o vne fr a det ty s k e område, med s tor e k onc entra tioner i et bælt e fra Ham - bur g og øs to ver mod Ber lin-Br andenbur g-omr ådet. De tidlige ty s k e o vne v ar typis k runde med en diamet er på 1-2 m, men med tiden ændr ede o vnene form til o v ale. De e s te o vne hav de en st ensat, tr agtformet bund med en d y bde på 0,5-1 m og i nogle tilfæ lde en indfyrings kanal i siden. Oft e k unne der i forbin - dels e med o vnene iagttage s r es ter af en kappe af ler , der har vær et brudt ned efter h v er br ænding. V ed mange af o vnene har man tillige fundet spor eft er o v erdæ knings k ons truk tioner og – h v ad der t olk es som r ee lle by gninger – en form for kalkbr ændings hus e. I T ys kland optr æder adskillig e o vnanlæg meget Fig.6 Resultatet af forsøget m ed kalkni ng me d læ s ket k al k lav et u d f r a fo r s kel - lig e k alk p e r. Oven p å le r pl ad e nr. to fr a ve n s tr e se s e t s k ke a f de n m eg et je rn ho ld ig e ki ld e ka lk , de r v ar u dg an gs - mat e ri al e fo r k alke n p å de nn e le rp l ade . Re sul t s o f t he w hi te w as hi ng ex p er i - me nt s w i th s la ke d li me m ade o f v ar io u s lim e  pe s . On t o p of t he s e co nd c lay sl ab f ro m t he l e o ne c a n se e a pi ec e o f the highly ferruginou s traver tine which wa s t he s t ar t ing p o int f o r th e wh it ew a sh on t hi s cl ay s lab . Fot o: S . Ho l s t 2014Kilde kalk Br yozokalk Skrive kridt Koralkalk Blåmusling Knogle Kilde kalk Højt jerninho ld 13 9lig F ugledegår do vnene med runde til o v ale grundrids og med spor af s tenkr ans e langs r anden ( fi g .7 ) . V ed ov erg an - gen til den tidlige midde lalder i det ty s k e område, omkring år 500, ændr ede kalkbr ændingen dog kar ak ter . Stor e st en - by ggede k alkbrænding so vne ble v nu anlagt v ed klostr e og by er , mens den mindre pr oduktion på landet s k ete i simple miler med gr æs t ørv so v er dæ kning anlagt dir ek te på jor den. Hv orfor t eknologien tils yneladende v ar meget længe om at nå fr a det ty sk e til det dansk e omr åde, er s v ært at sig e. Dog kan der v ære en ledetr åd i de t ys k e o vnfund. Det antage s, at de tidlige t ys k e kalkbr ændingso vne v ar placer et, så de var s ynlige for indby ggerne i lokalsamfundet. Man k an derfor formode, at de e s te indb ygg er e ha v de en grundlæggende viden om br æn - dings teknologien, og mås k e har er e familier de ltaget i de for s k ellige pr oce s - ser i k alkbrænding en. I de førs t e århundr eder e.Kr . i det tys k e omr åde ændr ede o vnenes k onstruk tion sig mar kant, og som nævnt ble v o v erdæ kninger og ind - hegninger af kalkbr ænding so vnene udbr edt. Således v ar ovnene ikk e længer e dir ek te s ynlige udefr a. Det er for es lået, at indhegningerne kan af spejle et skift e i samfunds s truktur en, h v or håndv ærk et ble v centr alis er et, h v oreft er kun ud - v algt e personer ha v de indsigt i, h v ad der for egik bag indhegningerne. Mås k e er dette for klaringen på, a t udbr edels en af te knologien ikk e nåede her op før århundr eder sener e. Hvid ka lkede væg ge – et a r istok rat isk fæ nomen Hvidkalkning af v ægge kan, ud o v er den pr aktis ke funktion a t bes k ytte de ler - klinede v ægge mod vind og v ejr , også ha v e haft en social funktion. Hallerne v ed F ugledegår d var plac er et på et plat eau ned mod Tis sø, og som følg e af hal - lernes s tørr els e, både i grundplan og de formodede højder , har de h vide v ægge v ær et meget s ynlige i lands kabet, h vad ent en man k om s ejlende fra søen ind til k omplek set e ller k om via land. Det er tidliger e blev et for eslået, a t netop h vidkalk ede haller var med til a t manifes ter e social magt, og at de s kal s es som en del af e litens magtdemons tration. Denne t eori underb ygg es af, at de for elig - gende fund af h vidtekalk fr a jernalder og vikingetid alle st ammer fra e litens beby gge lser . Det kan derfor ty de på, at h vidkalk ede haller v ar et s tandss ymbol for de højer e samfundslag, og at s el v e kalkbrænding s te knologien i det nor di - s ke omr åde derved k an ha v e v æret forbe holdt elit en. Smeden som ka l kbrænderDa vi k un har dette ene o vnfund, dat er et til vikingetid, fr a det dans k e område, Fi g .7 T ysk kalkbrændingsovn, der i form min - der om Fugledegårdovnene (Omtegnet eer Uschmann 2006. Markeringen af de to kalklag med sort er tilføjet af forfat - terne) Ge rm an l im e k iln w i th f o rm al r e se m - bl anc e s to t he Fu gl e de gå rd k il ns (red r aw n a er U sc hm an n 20 06 . Th e ma rk i ng o f th e t w o lay er s i n bl ac k ha s be en a dd e d by th e au th or s).VIKINGERNES HVIDK ALKEDE HALLER0 1m NA TIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2 0 1 5 14 0 er det natur ligvis s v ært at afgør e, h vor dan kalkbrænding har v ær et org aniser et. I tilkn ytning til o vnene lå en smedje, der inden for et mindr e område s kiftede placering ig ennem hele den tid, e lite k omplek set be s tod. Smedjen lå som det enes te håndv ærk inden for går dens palisade, mens andre hånd v ær k v ar hen - lagt til mar keds- og hande lsplads en mod s y d. Da o vnene re spek ter ede smed - jens placering i 800-t allet, er det nærligg ende at tr o , at smeden har v ar etag et opga v en med at brænde k alk. Placeringen af k alkbrænding so vnene så tæt på halomr ådet kan undr e, da kalkbr ænding k unne forår sage s tor e gener for men - nes k er , idet s tø v fra o vnene har vær et st ærk t æts ende v ed kontak t med hud. Derfor ville en placering læng er e v æ k fra beboede omr åder v ære mer e oplagt. En for klaring på placeringen k an v ær e, at smeden øns k ede at s k jule den måde, h vidt ekalk ble v fr ems tillet på, da kalkbr ænding tils yneladende v ar forbeholdt aris tokr atiet. P å denne baggrund ville en plac ering i forbindels e med palisa - deanlægget tæt på halomr ådet gi v e mening fremfor ude i åbne v ærk s tedsom - r åder , h v or folk ville k unne følge med. Herudo ver k an kalkbr ændingen også ha v e v æret med til a t s tadfæ s te smedens sær lige position. Set i et arkæ ologisk perspe kti v bevirk er smedjens placering så tæt v ed halområdet, at han tils kri - v e s en særlig position, h vilk et kan underby gge s v ed at inddrage det såk aldte V ølundsk vad i den æ ldr e Edda. Her bes kriv es smeden netop som be siddende specielle e vner , der ga v ham en sær lig s tatus i viking etid. En sådan s tatus k unne mås ke bl.a. opr etholdes v ed at v ar etage kalkbr ændingen ud fr a en viden, der antage lig v ar forbe holdt de få på denne tid. Of rede he ste og r it u a lerI kalklagene i o vnene fandte s talrige fr agment er af brændt e knogler . Dette an - ty der , at man har tilsat knogler til brænding erne, muligvis i et forsøg på at ud - n ytt e kalk en i dem, se l v om det k un er en meget lille del, der k an udn ytte s, idet k un få pr oc ent af knoglemat eriale bes tår af c alciumkarbonat. Til tr ods herfor har det tils yneladende v ær et alminde ligt at tilsætte knogler i k alkbrænding en, idet fænomenet og så k endes fr a mange t ys k e fund. Om man på da vær ende tidspunkt har tr oet, at kalk fra knogler k unne udnytt es, e ller om der ligger an - dr e grunde bag, kan næppe af gør es. Her skal blot næ vnes, at eft ersom kilde kalk v ar lettilgæng eligt i s t or e mængder tæt v ed komple ks et, er det ikk e på grund af mange l på rås toer , at man har an v endt knogler . Dett e kan tale for , at man har tilsat knoglerne af andr e grunde, mås k e rituelle. I det nær liggende v ådområde, Maderne, h v or kildekalk en formodentlig er opgr a v et, er der fundet ofr ede he - s te, h v or af er e er dater et til vikingetid. Ligelede s er der opsamlet hes teknogler og -tænder i pløje laget o v en på de afgra v ede kildekalk slag. Det er ikk e umuligt, at knoglerne i o vnene og de fundne he s te i Maderne kan af spejle ritualer ud - ført i forbindels e med kalkbr ændingen og derv ed i sidst e ende afspejle ritualer udført i forbindels e med opfør els en af de s tor e haller v ed Fugledeg år d. Vi v ed, at he s ten ha v de en særlig s ta tus i nor disk m ytologi, og at den spillede en vigtig r olle i bl.a. de rituelle måltider . Derudov er har vi spor efter ritue lle handlinger v ed nær liggende lertagning sgruber , h v orfr a ler et, der blev brugt v ed opfør el-sen af hallerne, formodentlig s tammer . Her v ar det ty deligt, at der i forbindels e med opgr a vningen af ler er for egået ritue lle handlinger af fors k e llig art. Her blev sær lige g ens tande deponer et i omr ådet, bl.a. en n sølv ska t, ligesom r e - s ter eft er , h v ad der tolk es som ritue lle måltider , blev henlagt i gruberne. Set i dette l ys er det ikk e umuligt, at hes tene i Maderne s kal k obles sammen med opgr a vningen af kildek alk og derv ed afspejler samme ritue lle s kik: Når man tager noget – så giv er man noget igen. 141LIT TERA TUR Bic a n J. F .: “B ul br og år d, t he  r s t ar i s to c r at ic co m - pl ex at T i s sø - a nd a n ew a pp ro ac h to t he a r is t oc r a - ti c si te s” i: Gedächtnis -Kolloquium W erner Haarna - ge l ( 1 9 07 - 1 9 84). He rr e nh öf e un d die H i er ar c hi e der macht im Raum südlich und östlich der Nordsee von der vorrömischen Eisenzeit bis zum frühen Mit telal - ter u nd z ur W ik i ng er z ei t , 2007 . Niedersächsisches Institut für h istorische Küstenforschung (H rsg.). Sie dl un gs - un d Kü s te nf or sc hun g im s üd li ch en No rd s ee ge bi et 3 3, 2010, s. 1 4 7- 154. He nr ik s e n P . S. o g S. H o ls t : “ Fi r s t ev id en ce o f l im e burning in Southern Scandinavia: lime kilns found at th e Roy al r e si de nc e on t he w e s t ban k o f L ake T i s sø ” i Danish Journal of Archaeology 3 : 2, 201 4-2015. Ar ti k le n ka n do wn lo ad e s vi a de t te li nk : ht tp:/ /w w w. tand fonline.com/doi/full/1 0. 1 080/2 1 66228 2.201 4. 9903 1 0Us ch ma nn K-U.: Kalkbrennöfen der Eisen- und römischen Kaiserzeit z wischen Weser und W eichsel , Berliner Archäologische F orschungen 3 . V erlag Ma ri e Le id o r f G mb H , Ra hde n / Wes t f., 20 06.FORF A TTEROPL YSNINGE R SANDIE HOLSTakademisk medarbejder Danmark s og Middelhavslande nes Oldtid Nationalmus eet PET ER STEEN HEN RI KS EN museumsinspektør Miljøark æologi og Mater ialefo rs kning Nationalmus eetENGLISH SUMMARYWh itewa shed ha l l s i n t he Vik i ng Era – li me k i l ns found at TissøWhen thr ee-to-v e lime kilns dated t o the ninth century and thus t o the Viking Er a w er e found in the elit e c omplex a t Tis sø, w es tern Zealand in 2013 ( f i g .1 ) , it came as a gr eat s urprise to the e x ca va tion team. The t echnology has al w a y s been dat ed fr om the Earl y P os t- Viking Middle Age s in the Danish c ont ext, so man y is s ue s w er e r aised b y the nd. Among other things, an e xtensi v e eort w as begun to nd par alle ls in the r es t of E ur ope, while is sue s w ere r aised about r a w materials, the r ole of the smith and rituals in connection with the building of the lar ge r esidenc e s. In a clos e cr os s-disciplinary c ollabor ation betw een tw o of the museum’s ar eas of expertise it no w became pos sible to ans w er ques tions that w ould pr obabl y otherwise ha ve r emained open – for ex ample ho w the normally rus t-red natur al tra v ertine can lead to a ne whit e r es ult ( fi g s. 5 & 6 ). Similar ly it is c lear after the w or k on the mat erial that the t echnology came t o the Scandina vian ar ea fr om German y , wher e ther e ar e man y dir ect par allels t o our kilns. F urthermor e, the nd has meant that toda y w e kno w muc h mor e about some of the pr oce s s es that w er e set in motion w hen, for ex ample, im - pr es siv e halls w er e built in antiquity , while at the same time the in v es tigation indicat es tha t the pr oduction and use of w hite w ash w as re serv ed for aris to - cr atic cir cle s at this time in Scandina via, and was thus not wide spr ead. VIKINGERNES HVIDK ALKEDE HALLER Na tionalmuseet s Arbejdsmark 2015Re d ak t io n: Per K ri s t ian M a ds e n og I ng ri d Was s© Nationalmu seet og for fat ter ne Alle manuskripter underkas tes anonym fagf ælleb edømme lse.Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: http:/ / natmus.dk / for skning/nationalmuseet s- udgivelser /Al l pa pe r s ar e su bj ec t to an ony m ou s peer refereei ng.Editorial guidelines: htt p:/ /natmus.dk /for skning / nationa lmuseets-udgivelser/ISBN: 978-8 7 - 7 602- 330- 0ISSN: 008 4-9308Pri nt ed i n De nm ar k 201 5Graf isk tilrettelæggelse og sats: Sti ne R aun N i s se n og P ia B re jn ho ltBilledbehandling og tr yk: Rosendah ls – Schultz Grask a/ sEngelsk oversæt telse af billedtekster og resumeer: James Manley Korrekt ur: Jørgen LethanUdgivet af:Nationalmus eetFre de ri k sh ol ms K a nal 121 220 Kø be nh av n KSalg til bogha ndlere: Nationa lmuseets butikForside: Høst af svedjerug.Fro nt c ov er : H ar ve s t in g ”sw i dd en r ye”.Fot o: A nk er T i ed e ma nn Ba gs i de: R ø d Kor t s t il k .Ba ck c ov er : R ød Ko r t s ti lk .Fot o: A nk er T i ed e ma nn
  • Nationalmuseets butik Forside: Høst af svedjerug. Front cover: Harvesting " swidden rye. K København, Salg Til Boghandlere .

Recommended publications

ArticleThe Kiev-Pechersky State Museum of History and Culture January 2009 · Museum International
    There are certain architectural monuments whose existence is vital for our image of a country or a city. The former Lavra in Kiev is one such ensemble. Nestling in the picturesque slopes that overlook the Dnieper, these fine monastery buildings are part and parcel of the inimitable charm of Kiev, the eternal loveliness of this ever youthful city.The Ukrainian people have forged a distinct... [Show full abstract]Read moreChapter1. H. Szczepanowska, "Space Technology - Vanguard I, Explorer 7 and GRAB – Materials and Museum Conc... January 2009
      Read moreArticleWrought Metal-Working Prior to Middle Shang (?)—A Problem in Archaeological and Art-Historical Resea... January 1981
        The existence of certain types of Lung-shan pottery vessels and early Shang bronzes based upon supposed wrought metal prototypes continues to lead some scholars to the conclusion that these cultures had knowledge of sheet metal, smithy techniques. An analysis of such features as the tubular spout, projecting ledges, imitation “rivets,” and imitation folded rims leads to the conclusion that... [Show full abstract]Read moreArticleDirect digital manufacturing of ABS parts: An experimental study on effectiveness of proprietary sof... October 2012 · International Journal of Digital Content Technology and its Applications
          The diffusion of Digital Additive Manufacturing technologies is leading to new needs by industrial research and development sectors. For instance mating additive manufactured parts is not a simple task, due to low accuracy typical of several additive technologies, such as Fused Deposition Modeling. Several papers report studies on how Fused Deposition Modeling accuracy is affected by process... [Show full abstract]Read more Discover more Data provided are for informational purposes only. Although carefully collected, accuracy cannot be guaranteed. Publisher conditions are provided by RoMEO. Differing provisions from the publisher's actual policy or licence agreement may be applicable. This publication is from a journal that may support self archiving. Learn more © 2008-2017 ResearchGate GmbH. All rights reserved. About us  ·  Help Center  ·  Careers  ·  Developers  ·  News  ·  Contact us  ·  Privacy  ·  Terms  ·  Copyright  |  Advertising  ·  Recruiting

          We use cookies to give you the best possible experience on ResearchGate. Read our cookies policy to learn more.

          or Discover by subject area Join for free Log in People who read this publication also read: Article: The Kiev-Pechersky State Museum of History and Culture Jan 2009 · Museum International Read now Chapter: 1. H. Szczepanowska, "Space Technology - Vanguard I, Explorer 7 and GRAB – Materials and Museum Conc... Jan 2009 Read now Article: Wrought Metal-Working Prior to Middle Shang (?)—A Problem in Archaeological and Art-Historical Resea... Jan 1981 Read now Article: Direct digital manufacturing of ABS parts: An experimental study on effectiveness of proprietary sof... Oct 2012 · International Journal of D... Read now

          søndag den 11. april 2010

          Hjemmelavet honning med nødder.

          Så er jeg klar igen...
          Har haft nogle rigtig dejlige dage med min skole veninde Betina og hendes dreng Oliver.
          Vi har bare råhygget.
          Betina var helt vild med min hjemmelavet honning med nødder, så vi lavede lige nogle glas, hun kunne få med hjem.
          Honningen er ideel til Gogonzola og alle former for brie og skimmelost.
          Hvis i har lyst til at lave den, får i opskriften her...


          Akaciehonning med nødder.


          (Opskriften passer til ca. 3 syltetøjsglas.)

          500 gr. akaciehonning.
          100 gr. mandler.
          100 gr. valnødder.
          100 gr. hasselnødder.

          Først tager man nødderne og tørrister dem på en stegepande, uden de tager farve.
          Rist en slags nødder af gangen.
          Når de er blevet tørristet, gnider man dem i et rent viskestykke, så det meste af skallen kommer af.
          Gnid dem bagefter i hænderne, så der ikke kommer alt får mange skaller med i honningen.
          Bland alle nødderne sammen i en skål.
          Skold de rengjorte glas og lad dem stå og tørre.
          Kom nødderne ned i glasset og hæld honnigen i lidt af gangen, så honningen falder til bunds.
          Så er honningen klar.
          Pynt evt. glasset med lidt flot papir, som på billedet og giv glasset  som en lille værtindegave, sammen med en god ost.
          Men pas på, man kan godt blive afhængig...


                                                   God Fornøjelse!



          8 kommentarer:

          1. Linda11. april 2010 kl. 17.20

            Det ser skønt ud - både for øje og mave :)

            SvarSlet
          2. Hyacinth Bucket11. april 2010 kl. 19.00

            Ja det lyder og ser lækkert ud.
            Det må jeg lave en dag og elsker ost så det bliver spændende at prøve sammen.

            Hej fra Lisbeth

            som bare venter på at klokken bliver 20.30 så skal jeg se Drømmehaver med Claus Dalby..:-o)

            SvarSlet
          3. Line11. april 2010 kl. 19.41

            Hej Susi.
            Det er en meget fin blog du har, skønne farver og flotte billeder fra dit hjem.
            Din blog er meget inspirerende. :)
            Line

            SvarSlet
          4. louise11. april 2010 kl. 23.02

            Hej Susi.. det ser vel nok fint ud når du anretter:-)Og ja din blog er meget inspirerende!!Glæder mig til at se mere fra dig;-) Louise

            SvarSlet
          5. helle - pirettehuset.dk12. april 2010 kl. 09.53

            Herligt med en opskrift, munden løber helt i vand!

            Knus Helle

            SvarSlet
          6. madamtridse12. april 2010 kl. 10.49

            Hej Susi
            Herligt så fandt jeg din blog.:)Sikke en skøn blog du har. Meget inspirende og flot stil.
            Hvor ser det honning lækkert ud. Tak for opskriften den må jeg prøve at lave.:)
            Ej jeg er ret vild med din muffinslysestage.:)
            Du må ha' en rigtig god uge.

            SvarSlet
          7. Joans Country Living12. april 2010 kl. 10.55

            Hej Susi

            Så herlige, sommerlige fotos ;o) Ville bare ønske dig en god uge!

            Kram fra mig!
            Joan

            SvarSlet
          8. Marianne2. oktober 2013 kl. 13.24

            Min erfaring er, at de smager helt himmelsk til grubeoste og hårde lidt salte oste som Manchego, Gryere, Parmesan og den slags. Jeg skærer i øvrigt mandlerne over inden jeg rister dem.

            SvarSlet
          Tilføj kommentar
          Indlæs flere...

          Tak fordi du kiggede forbi.

          Ha´en fortsat dejlig dag ...

          Knus Susi

          Nyere indlæg Ældre indlæg Start





          Upcoming Events

          xx/xx/xx:  Special Sale on all products from noon until 3:00 pm!

          xx/xx/xx:  Mayor Bob will be on hand for the ribbon cutting ceremony marking the opening of our newest location!

          xx/xx/xx:  More stuff!