Home | Introduction | What's Included | Products | More Info | FAQ's

julekalender- Det Gamle Værft var man kan köpa timberland stövlar

Julekalender

Nisserne på Det Gamle Værft

Nisserne på Det Gamle Værft

Læs eller for oplæst Det Gamle Værfts julekalender, Nisserne på Det Gamle Værft.

God fornøjelse.

Den 24. December. - Jul på Det Gamle Værft.

Ungnisser eller ej, Nitte og Nagle vågner skrækkeligt tidligt d. 24. December på M/S Angelo,

og opdager at de ligger stille! De farer op på dækket! Skuden har ligeså stille puttet sig ind i Ærøskøbing havn mens de sov, lige foran Det Gamle Værft!

Nitte og Nagle hopper ud på kajen og ind af skydedøren i essehallen. Det store juletræ er flot pyntet! der er flettede julehjerter med godter i! Og stjerner, og guirlander og kugler og fugle!

Nagle bliver nødt til at smage på godterne, og Nitte hopper rundt om træet og skråler: ”Det er JUUUUl det er juuuuul lad os danse rundt i ring!” og ”Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen, og julen varer li’ til påske!!”

 

Nagle griner og skråler med, med munden fuld af marcipan.

 

Julemanden er også vågnet, og står med sin morgenkaffe, på dækket, i nattøj og kigger op mod den blege himmel, ingen rensdyr…

 

Nixi og Angelo sidder på skibssiden og fletter fingre og hvisker ting i hinandens ører, da de alle sammen pludselig hører en lyd!

 

Nitte og Nagle farer ud fra essehallen, Angelo og Nixie rejser sig op og lægger nakken tilbage for at kigge op mod himlen. Julemanden er begyndt at hoppe på stedet af bar glæde!

 

Oppe på himlen kan man nu se en kane trukket af solbrune rensdyr, med blomsterkranse om halsen, svinge ind over Den Blå Hal, for derefter and lægge an til landing på M/S Angelos dæk!

 

Julemanden jubler og flytter sig hurtigt for ikke at få sin kane i hovedet, og ungnisserne piler op af gangvejen for at se om det faktisk er surfbrædder der stikker op af kanen.

 

I lang tid er det eneste man kan høre bortset fra kaneklokkerne, Julemandens glade HoHoHoooo!

 

 

Da klokken bliver 12 middag, samler folkene fra Det Gamle Værft sig på kajen, og er begejstrede over at finde M/S Angelo tilbage, og både Julemanden og hans kane og rensdyr på skudens dæk!

 

Alfred byder M/S Angelo og nisserne velkommen hjem, Sussie holder tale, og rensdyrene giver folk ture i Julemandens kane.

 

Julemanden uddeler pakker med julestemning og alle danser om Juletræet og rundt på kajen, og op på skibet, og ned igen, mens de synger ”Nu det Jul igen og nu’ det Jul igen, og julen varer lige til påske!”

 

Da de ikke kan danse mere, spiser de Sussies dejlige risengrød, med smørklat og kanel, og drikker varmt saftevand til.

Mens de spiser, begynder der at falde store bløde snefnug ned fra den gråblå himmel, og så skynder de sig at ønske de hinanden og nisserne og Julemanden en glædelig jul, og kører hjem til deres familier, med glas propfulde af Julemandens allerbedste julestemning, som uden tvivl vil holde lige til Hellig Tre Konger.

 

Nixie og Angelo står med hinanden i hånden på M/S Angelos dæk, og vinker til dem alle sammen, og også til deres store nisseunger, som sidder i Julemandens kane, parate til at hjælpe til med nattens arbejde.

 

”Vi seeees, Mutti!” Og ”Seeees, Fatter” råber Nitte og Nagle, og ”Hohoho!” ler Julemanden, og rensdyrene smiler og vifter med deres blomsterkranse.

 

Så sætter de af, henover det sneprikkede himmelhvælv og lyden af sprøde klokker breder sig over den lille ø i det sydfynske ø-hav, mens en værftsnisse og en skibsnisse ta’r hinanden om livet og vinker, til ungerne, rensdyrene, Julemanden, og de smukke snefnug som nu danser ned og lægger sig som et tæppe af diamanter over havnen, den gamle købstad, og Det Gamle Værft.

Den 23. December. - Lillejuleaften.

Det er lillejuleaften og ved Julemandens og Nagles kombinerede anstrengelser har de mirakuløst rundet Skagen.

 

Julemanden står på dækket sammen med Nitte og Nagle og ler sit dybe rungende hohoho!

”Det skulle ikke kunne lade sig gøre, så det gjorde vi”, siger Nagle tilfredst, og Nitte nikker lykkeligt.

 

Det er tøvejr og det regner let. Luften er mild og dufter af hav.

 

Julemanden har tilkendt Nagle ungnissebevis som Kabysmester & julestemningsekspert; og efter at have fået en grundig rundtur med Nixie som forklarer hvad Nitte har lavet om bord på den smukke skude, har Julemanden også tilfredst underskrevet Nittes ungnissebevis som Smedemester og skibsnisse.  De er alle sammen såre tilfredse med sig selv og hinanden.

 

Det Gamle Værft er tomt og stille.

 

Hjemme i vildmarken bager Sussie honningkagemænd og koner og geder og stjerner…og også noget der ligner skæve hjerter, med Anton og Ulf. Eller rettere sagt: Sussie bager, og Anton ruller med kagerullen. Ulf er for lille til at styre kagerullen, og spiser bare så meget af dejen han kan komme til. Og på en slagbænk i køkkenet sidder Anna og strikker på de uldne regnbuesokker der skal være færdige før i morgen.

 

Alfred har sat sig godt til rette i sin bedste stol, hjemme hos sig selv, for første gang siden december tog fat, og nu drikker han kaffe og læser Angelos skibsdokumentation.

Der hviler et saligt smil på Alfreds læber, og verden er forsvundet omkring ham. M/S Angelo kan begynde at sejle med passagerer til sommer, det bliver stort.

Medierne har været så venlige at sprede budskabet om det mirakuløst restaurerede nittede stålskib, og Sussies interviews med diverse journalister glider over tv-skærmen, sammen med rapporter om at en flok rensdyr er set badende ved Hawaii, et af dem efter sigende med en rød næse…

 

På M/S Angelo navigerer ungnisserne kyndigt gennem de indre danske farvande, mens Angelo holder skarpt øje med Nis P S’en.  Julemanden har lånt kabyssen, og laver julestemning, som Nixie kommer på glas og pakker ind i rødt og grønt gavepapir.

 

Omsider sætter Angelo Nissepiloten til, og de går alle i salonen, og pynter sammen det lille skibsjuletræ, som stammer fra Sussies vildmark.

På træet hænger nu Angelo og Nixies flettede hjerter, som synes at blinke med en særlig magisk ingrediens, samt stjerner som Nagle har flettet, snefnug som Nitte har klippet, rensdyr fra julemandens hånd, og appelsiner med røde bånd.

 

 

Nu spiser de en stor portion julegrød, synger sange om stjernen i Betlehem, om Nissen på loftet , og Rudolf med den røde tud, og Julemanden peger på stjernen i træets top og siger at han ønsker ved julens stjerne at hans rensdyr vil komme tilbage til ham, så han kan flyve ud med julestemning og gaver til jordens børn.

 

Angelo nikker og siger at det nok skal gå, selvom igen endnu ved hvordan, og Nixie kysser ham, og ungerne fniser.

 

Det er natten før natten og livet smager godt, som de siger i Julemandens land.

Den 22. December.  -  Om kap med  Julen.

I Kona, på Big Island, Hawaii, hvor kaffen bliver dyrket og folk svømmer med delfiner, ligger en flok rensdyr og drikker ananasjuice af sugerør.

De ser ud til at have det lidt varmt, og de har smidt deres baderinge i en bunke ved siden af en fyr der lejer surfbrædder ud.

De har badet og festet i mange dage, og nu er de ved at være lidt trætte af ferie.

Nogen gange kigger de længselsfuldt op mod himlen, og så på hinanden, og på kanen der holder parkeret i  det hvide sand.

 

 

I landet mod Nord vågner nisserne mens det endnu er mørkt, og Julemanden laver en ordentlig skudefuld risengrød til dem alle, før de hurtigt pakker sig selv og julemandens sæk.

 

Over-Snedkernissen og hans bagernissekone, som begge er særdeles begejstrede over nyheden om Julemandens genfundne juleglæde, kører dem tilbage til M/S Angelo med Nixies slæder og hunde, og lover at passe hundene godt julen over.

 

Sneen siger swusssh under mederne og luften bider i deres kinder.  Nitte og Nagle som er alt for store til det, bliver nødt til at sidde på Julemandens knæ på slæden, så de kan være der alle tre. Det får dem til at grine og gå i gang med en ordentlig liste af ting de ønsker sig til jul. Nitte påstår hun ønsker sig en tiger, og Nagle mener en enhjørning der prutter regnbuer kunne gøre det, og sådan bli’r de ved indtil de alle 3 får besked af bagernissekonen på at holde fast, og lade være med at falde af slæden af grin.

 

M/S Angelo ligger smukt i den blanke bugt, og snart er de på Nissepilot og på vej mod Ærø, og Det Gamle Værft. Nagle er gået i kabyssen for at lave et ordentligt pulver julestemning til maskinen, som skal nå at bringe dem frem på kun 3 dage. Julemanden er nysgerrigt fulgt med, og det lader til at Nagle har held til at lære ham hvordan man laver den særligt gode stærke julestemning som Angelo og Nagle er mestre i.

Man hører jævnligt Nagle grine og Julemandens dybe ”Hohoho!” fra kabyssen.

 

Nitte står på dækket som hun bedst kan li’ det, og ser på skønheden af klare hvide og blå nuancer af vand, sne og is, der glider forbi, og sæler på isflager, og søfugle i luften.

 

Og Angelo og Nixie?

Ingen har set dem et stykke tid men man kan høre deres glade latter fra salonen agter, og når de ikke ler, lyder det som om de synger duetter på et sprog der kunne være Italiensk.

De fletter julehjerter sammen.

Den 21. December. – Solhverv, barnet i stalden og de 3 nisse-mænd.

Det er en strålende smuk morgen i Julemandens land. Solen lyner og gnistrer i millioner af snekrystaller og det er helt vindstille. Fjeldene har et blåt skær og luften er frisk som is.

Nitte står på M/S Angelos dæk og føler sig som en oplyst snekrystal af glæde. Alt her er lys der glimter og brydes i legesyge regnbuer. Hun vidste det ikke, men hun har savnet landet i Nord.

 

Angelo og Nagle har lavet pandekager og risengrød, og nu kan Nitte høre lyden af hundeslæder og se de to slæder langt henne på den bløde blånende flade af sne.

 

”Det er Mutti!” Råber Nitte ned til kabyssen, ”Mutti kommer!”

 

Angelo smiler med smilehuller. Han sendte Nixie besked om deres ankomst med en  mallemuk så snart de vågnede i det første daggry.

Nu kan han også høre hundene i den klare luft.

 

 

Nitte og Nagle har bjørneknuset deres mutti, og Angelo og Nixie har gnedet næser og smilet hinanden dybt ind i øjnene, og de har spist risengrød og pandekager med Nagles bedste julestemning. Nu er de på vej  over sneen til Julemandens hus på to hundeslæder.

 

Julemanden lukker op med et trist udtryk i sine trætte øjne. ”Rensdyrene er fløjet”, siger han til Angelo som det første.

Angelo nikker: ”De er på badeferie på Hawaii, jeg ved det, men det skal nu nok ende godt alligevel.” Han giver julemanden et bjørnekram.

 

”Nånå” Siger julemanden med et blegt men håbefuldt smil, som om han er kommet i tanke om noget han havde glemt, ”Tror du det? Nånå…”

 

Lidt efter sidder de i julemandens lille stue og spiser brunekager som Nagle har bagt med kraftig julestemning, og  Angelo fortæller om deres rejser i historier om kærester og drager, og Julemanden kommer til at grine et ganske lille Hohoho, da han hører om dragen Smaugs titel ”Havenes herre”.

 

Så siger Angelo diskret: ”der er en anden historie vi har glædet os til at dele med dig Bedstefar.”

 

Julemanden ser opmærksomt på Angelo, som om han er ved at vågne helt af en tåget drøm.

”Hvad er det for en historie?”

Nixie smiler blødt og begynder at synge med sin dybe melodiske stemme: ”Long time ago in Bethlehem…”

 

Angelo nikker og hans smilehuller siger at intet i hele verden kommer op på siden af Nixie Nox .

 

Julemanden ser på Angelos smil, og der kommer et lille ”hohoho” som han forsøger at gemme i skægget. Nitte og Nagle kigger også på deres forældre, som aldrig har haft tid til at bo sammen, og smiler så det lyser op i hele stuen. ”Måske…” siger Angelo stille, ”Kunne vi….”

Nixie kigger skråt hen på ham og smiler tilbage, og det er ligesom om rummet er oplyst af en ny varme.

 

Angelo tager den gamle bog frem fra sin vadsæk og lægger den på bordet. Så åbner han den og siger mildt,  ”Nitte, du yndlingsdatter, har du fortalt din mor om dit smedearbejde på Det Gamle Værft?” Nitte rødmer, og Nixie klapper i hænderne: ”Har du smedet, min pige!?”

Nitte nikker glad. Angelo tilføjer: ”jeg tror den pige holder bedre på en hammer end nogen anden nisse jeg har set”  Nixie klapper i hænderne igen. ”Fantastisk, Nissaria Nitte Nox! Fortæl mig alle detaljerne, jeg tror de herrer er på vej til en historie fra de varme lande.”

 

Angelo nikker. ”De herrer”, siger han så venligt og rækker Nagle og Julemanden hver sin hånd.

 

Julemanden kan ikke lade være med at grine et rungende Hohoho!, han ved ikke hvor det kommer fra, men sjovt er det. Som om han er med i et spændende og uforudsigeligt eventyr hvor det ikke er ham der skal ordne det hele mere.

 

Angelo puster et pulver julestemning op i luften, og Swushhhh, pling! forsvinder de tre for øjnene af Nixie og Nitte, som straks går i gang med at snakke om smedearbejde og med et nyt batteri brunekager med varm the.

 

Angelo, Nagle og julemanden står i en stald hvor en mor sidder med sit nyfødte barn i favnen. Barnet er pakket in i et blåt klæde, og kvinden er klædt i en rød kjole og en blå kappe. Hendes mand sidder tæt ved og ser på hende og barnet med øjne fulde af varme og taknemmelighed.

 

Julemanden går nærmere hen til de tre. Han bukker for moderen og barnet og siger noget de andre ikke kan høre, og så ler moderen, og hun rækker barnet til Julemanden som nu synes at lyse af en særlig varm glæde. Han holder barnet et øjeblik, og for de andre ser det ud som om en mørk skygge flyver væk fra hans hjerte. Så rækker han barnet til moderen igen, bukker og kysser hendes hånd. Han nikker til faderen og træder tilbage og tager Angelos hånd igen.

 

Angelo tager Nagles hånd og holder fast på julemandens, og så puster han.

 

Solen er gået ned over den korteste dag i Nord, og den nye måne står som et smil på himlen.

Julemanden er som forvandlet. Han har tændt lys overalt, og har kogt en prægtig suppe som de sammen har spist i hans lille stue. Nu sidder de bare sammen i stearinlysenes skær og mærker lyset, varmen og julefreden som har sænket sig.

 

Det er solhverv, og fra og med i morgen vil lyset tiltage i Nord, og om 3 dage er det juleaften.

Den 20. December. – En historie der virker.

”Har I tænkt over hvad Jul er for noget, unger?” Spørger Angelo sine to matroser.

De har trænet intensiv navigation , madlavning, maskintjans, og at holde rent skib, i flere dage, og nu har Angelo sat skibet på Nissepilot.

De er tæt på Julemandens land, og Nissepiloten føler sig vej gennem det kolde vand, som er fyldt med drivis og isbrokker. Den kan se bedre end selv Nittes skarpe øjne, også under vandet. Og nu sidder de tre nisser altså på kammeret med en enkelt olielampe og har lige spist deres aftensgrød.

 

”Jul” siger Nitte, ”Det er når lyset kommer tilbage, når det er mørkest i Nord!”

 

”Jul er når menneskene samler deres familie og dem de godt kan li’ ” Siger Nagle ”– det er lidt ligesom” Han tøver lidt genert… ”lidt ligesom når de er forelskede, de bliver glade og tror på at de andre er dejlige”

 

Angelo nikker glad til sine unger. I er jo snart udlærte ungnisser, siger han stolt. Og I er ikke engang fyldt 114.

 

”Men det er mig der havde ret, ikk’ fatter?”  Siger Nitte. Jul er om lys.

Ja, siger Angelo roligt. Jul er om lyset, og om glæden i hjertet. Han smiler stort til Nitte.

 

Nagle sender sin søster et skævt smil. Han ved godt de begge to har ret, og han gider ikke engang diskutere med hende. Nitte smiler tilbage, nåja, måske gider hun heller ikke diskutere med ham.

 

Angelo kigger ind i flammen på olielampen.

 

Julen er en historie, siger han så.

 

Der er også andre store historier om lyset og kærligheden, men julen er en historie mange er virkelig glade for. Det er derfor den virker, siger han så. Og det er derfor den er vigtig.

Virker, siger Nitte, hvad mener du med ”den virker”

 

Lad mig vise dig det, siger Angelo, han rejser sig, og åbner sin nissevadsæk. Den er fyldt med gamle ting og sager. Blandt andet en gammel bog indbundet i læder.

 

Er i klar til en historie unger?

 

Jatak! råber begge ungnisserne i munden på hinanden. Så kommer de til at grine og prøver at holde hinanden for munden. Angelo smiler, helt voksne er hans unger vidstnok ikke.

 

Han åbner den læderindbundne bog, og det er som om et lysglimt springer ud imellem dem – som en lille stjernesol.

Angelo smider en håndfuld julestemning op i luften, ta’r deres hænder og puster.

Swushhhhh pliiing! Siger det, og nu står de ved en stald.

 

Over stalden skinner stjernen fra før, den er som en lille sol af ild, og når man kigger på den bliver man helt spændt på hvilket vidunderligt eventyr der skal til at ske.

 

De tre nisser går tættere på, de kan se ind i stalden, der er et nyfødt barn som en ung kvinde holder i sine arme, og en glad far som står ved siden af moderen og barnet. Der er også dyr i stalden. Får og æsler, og de tygger deres hø og man kan mærke at de er glade fordi lyset i hjertet er overalt inde i stalden og oppe på himlen hvor det danser af glæde indeni den klare stjerne.

 

”Hvad ER det der for et barn” Siger Nitte og kigger undrende.

”Det er lyset der bliver født”, siger Angelo, og smiler.

”Hele verdens lys. Sådan er historien.”

 

”Nå, for en fisk”, siger Nitte, ”det var da voldsomt. Hvad mener du? Sådan en lille unge?”

 

”Ja”, smiler Angelo, ”men prøv at se hvordan han gør Jer glade, mere end den kraftigste julestemning.”

 

Nagle kigger og nikker. ”Det er da den vildeste baby”, siger han og mærker at han har lyst til at både græde og grine, men kun fordi han føler sig så let og glad om hjertet. Nitte nikker.

 

Angelo ta’r sine ungnisser i hænderne og puster dem tilbage til  kammeret, omkring olielampens flamme. Stjernesolen er inde i bogen igen, og Angelo lukker den med et lille klik.

 

Nu skal vi sove mens  Nissepiloten putter skuden i Julemandens bugt. Og i morgen har vi nok at gøre. Vi skal både hjælpe Nixie med Julemandens tabte glæde, og vi skal fejre lysets genkomst på den korteste dag.

 

Den 19. December. – At glædes – eller at ikke glædes – det er spørgsmålet

Nixie sidder i julemandens stue og kigger ud af det lille vindue, på sneen der falder. De har både drukket glögg og spist æbleskiver, men Julemanden stirrer bare trist ind i kalenderlyset.

Han ser ikke ud til at være blevet spor glad, og ikke et gram julestemning er der ved ham.

Nixie forsøger at tælle snefnuggene der falder som dun fra en enorm dyne der bliver rystet over det blånende landskab. Julemanden sukker dybt.

 

Nixie kigger skråt over på ham.

”Hvornår har du sidst grinet så din mave hoppede?” siger hun så med et smil.

 

Julemanden ser fortrydeligt på hende. Så ryster han irriteret på hovedet:

”Der er da ved Gud ikke noget at grine af!” Siger han fornærmet.

Nixie rejser sig og begynder at trække i sin skindanorak, bukser og kamikker.

 

”Yes. Livet er for kort til så megen surhed! Jeg må videre. Jeg har et liv at nyde”

Hun smiler til Julemanden som om hun godt selv kunne finde på at grine, så hendes hue rystede.

 

Julemanden ser på hende med store øjne:

”Går du bare fra mig mens jeg sidder her helt mutters og alene i dette gudsjammerlige vejr?

Tristere KAN det vidst dårligt blive!”  Han ser opfordrende på hende.

 

Nixie smiler til ham:

 

”Hvis du bedst kan li’ at være sur, så nyd det. Jeg vil gå i sneen og grine med de 1000 af snefnug. Måske vil vi endda synge en sang sammen, snefnuggene og jeg .”

Hun sender ham et blændende smil og åbner døren. ”Hvis du da ikke vil med ud og danse med snefnuggene?”

 

”Danse!? Aldrig har jeg hørt noget så fjollet!”

Julemanden fnyser forarget, og hoster så falsk under sit hvide skæg.

”Måske er jeg ved at blive en smule forkølet. Ak ja, det var såmænd bare det der manglede” Han tørrer sig tragisk over panden.

 

Nixie ryster på hovedet og vinker med sin sælskindsvante.

 

”Hvis du ombestemmer dig, så ved du hvor jeg bor.”

Hun lukker døren efter sig, og kigger op mod de bløde kolde snekrystaller der daler ned og smelter på hendes kinder. Det er ikke så koldt i dag som det plejer, og der er en duft af havet i luften.

Nixie begynder at danse hjemad i den fine sne, mens hun synger:

 

”Der bor en lille Nissemand på loftets mørke rum, bommelum. Der bor en lille Nissemand på loftets mørke rum…”

 

Hun danser rundt om sig selv, og lader sig så falde i en snedrive, og kommer til at grine da hun næsten ikke kan komme op, og griner så meget at det gør ondt i maven fordi hun ikke kan holde op igen.

 

 

På Det Gamle Værft hæver Sussie sin øldåse, og skåler for julen, for håbet og for de lune frikadeller.

De andre skåler med hende og der er røde kinder og strålende øjne hele vejen rundt om essen.

 

Så skåler Alfred for Angelo, både skibet og nissen, og for deres heldige hjemkomst med Julemanden d. 24. December.

 

”Hørt hørt!” og ”Skål for det!” råber folkene.

 

De har aftalt at tro på Sussie, som siger at hun tror man kan tro på nisser, og at det hele nok skal gå, selvom ingen ved hvordan.

 

De har derfor også aftalt at mødes  til julefest klokken 12 middag d. 24 December.

Der skal være risengrød med smørklat og kanel, og varmt saftevand til alle, og klokken 14 vil de danse om det festpyntede juletræ, og synge sammen, før de alle hver især går hjem til den stue eller sal, hvor deres juleaften skal fejres.

 

De har allerede pyntet op overalt og mangler kun gaven som Julemanden forventes at komme med. Og det er ikke tablets og smartphones Det Gamle Værft har på ønskesedlen til Julemanden. Nej, det er såmænd opskriften på en god tyk julestemning der varer til langt hen omkring Hellig Tre Konger.

 

Nu synger Sussie for, og de andre stemmer i, mens de griner og skåler med hinanden:

 

”Alle Nisser er glade for Skiwe,

men min ven, vi vil stole på dig,

når du si’r du vil komme tilbage,

med vor skude og julen til mig,

og lidt til Susanne, Birgitte og Hanne,
og Tove og Anne og Lizzie og Kiss.
Foruden Agnete, Elisa og Grethe,
og Anne-Merete og Molly og Lis.”

Den 18. december – Lykkelige matroser, Julemanden kommer til kort, og Sussie tror på at det nok skal gå..

Nitte står på M/S Angelos dæk med vinden i ansigtet og er lykkelig!

Hun er også skikket til udkig. Og hun står godt fast.

Nagle laver risengrød i kabyssen, og pandekager. Han har læst en historie om en fyr der hed Rasmus Klump en gang, og nu tror han at alle skibsnisser SKAL ha’ en stor stabel pandekager mindst en gang om ugen, for at alting kan ende godt. Han synger julesange medens han vender pandekagerne i luften. Der er ingen tvivl om at han har fundet sine sø-ben hurtigere end det ta’r at finde hullerne fra sidste års vaniljekranse.

 

Angelo synger også, men meget stille for sig selv. Han holder også kursen og bruger Nis-PS’en

til at holde sig ubemærket og diskret af vejen i trafikzoner.

 

Det han synger er imidlertid ikke julesange, men operette tenorstykker, og hans smilehuller vidner om, at han foruden at vise godt sø-nisseskab, også tænker på Nixie Nox. Den smukkeste Nissedame både nord og syd for Ækvator. De er på vej til Nixies land – og julemandens. Og han har hav under fødderne igen.

 

 

 

I Julemandens land ligger Julemanden nu på sin sofa og kigger tomt op i loftet.

Han gider ikke engang drikke espresso mere. Rensdyrene har forladt ham! De mumlede noget om umulige arbejdsforhold og badeferie, før de satte af hen over den stjernebestrøede himmel.

 

Ikke gang hans kane har de ladet blive tilbage. Julemanden sukker dybt.

 

Her gør man alt for at alle skal få en smartphone eller tablet i julegave, og hvad er takken!?

 

”Utak er verdens løn” mumler han surt hen for sig. Så kniber han en tåre over hvor synd det faktisk er for ham selv, og over hvor dumme de fleste i verden er, og i særdeleshed dem der burde gøre nytte og få tingene til at køre mere effektivt , mere forandringsparat, og med større synergi og realkompetence.

 

”Det er ikke nemt, ak nej” mumler han med næsten perfekt selvmedlidenhed, da døren pludselig flyver op, og Nixie tramper ind med en lakridspibe i munden og et kalenderlys i hånden.

”Så er det sgu’ nok, bedstefar” siger Nixie bestemt. NU skal der julehygges!

Julemanden kigger usikkert på Nixie. Hun ser ikke ud til at synes at det er synd for ham?

 

”Jamen” forsøger han spagt at protestere, men hun afbryder ham lynhurtigt og kigger på ham med et blik der får hans selvmedlidenhed til at fryse til is og derefter krakelere,

 

”Julehygge, blev der sagt.”

 

så siger han spagt, ”naturligvis, lille Nixie” Sæt dig ned og lav mig en kop kaffe”

 

Nixie griner, ”Ja, det er godt med dig bedstefar!” Det er dig der skal i køkkenet, men det er ikke kaffe vi skal ha’. Det er juleglögg, og æbleskiver. ”Og jeg laver æbleskiverne, på eget ansvar!”

”Her, tænd du kalenderlyset! Du er 18 dage bagefter med at julehygge dig”

 

Julemanden ser usikkert på hende: ”Jamen nytter det hele noget?” Siger han så.

 

Nixie ruller med øjnene og hiver ham ud i køkkenet.

Gid Angelo og ungerne dog snart var her! Nixie har mange talenter, men køkkentjansen er ikke et af dem. Og urimelige bedstefædre er heller ikke hendes kop te.  Hun kan synge jazz og spille punk, køre hundeslæde og nitte et stålskib, men madlavning og vatnisser er ikke på hendes liste over ting man skal nå i et lykkeligt liv.

 

 

Og hvordan de har det på Det Gamle Værft? Nåja – I skulle ha’ set Sussie I går på kajen.

Hun og skreg uden at sige en lyd.

M/S Angelo var væk! Og der var ingen nisser på loftet!

 

”Det skal nok gå, det skal nok gå, det skal nok gå” gentog hun insisterende for sig selv, og rullede vildt med øjnene mens hun gik op af trapperne til kontoret.

Alfred, nikkede til hende uden et ord, og pegede på brevet på hendes skrivebord.

 

 

Der er 7 dage til juleaften.

 

Hvordan det skal gå har de ingen anelse om.

Den 17. december – Nissetogt.

Det er midnat da de tre nisser vågner på loftet i den blå hal. Der er en lyd…en overhængende vigtig lyd!

 

Nitte og Nagle tumler ud af deres hængekøjer og Angelo er allerede på vej ned af stigen. Nitte og Nagle er lige efter ham. De snakker ikke en gang sammen, der er ikke tid.

 

Den ringlende lyd bliver kraftigere og mere sprød. De pisker ud af vinduet ved siden af den nye dør, og står på den frostklare havn, hurtigere end du kan nå at sige klejne.

 

Stjernerne er klare og blinker og stråler, men det er ikke derfor de alle tre læner nakken tilbage og kigger opad.

 

Det der ringler oppe på himlen, lige over Det Gamle Værft, er Julemandens kane.

Eller rettere sagt, seletøjet på julemandens rensdyr som trækker kanen.

 

Angelo ser forundret til mens rensdyrene cirkler en enkelt gang over taget, taber noget fra kanen ned på M/S Angelos dæk, og derefter fortsætter mod sydvest, mens den ringlende lyd bliver svagere og svagere.

 

De tre nisser piler under ”Ingen Adgang” skiltet, op af gangvejen, og op på dækket.

 

Der ligger en orange badering fyldt med sand i stedet for luft.

 

På baderingen står der med store sorte bogstaver: ”Hvor bli’r I af!? – Nixie”

 

Angelo kigger tankefuldt på det sælsomme fænomen og Nitte og Nagle råber ”Mutti!”

 

”Mutti mangler os!”

 

Da de kommer tilbage på loftet for at proviantere og holde familiemøde, ser de grøden fra Sussie og brevene fra både Nixie og folkene på Det Gamle Værft.

 

De spiser hurtigt selvom grøden er kold som is, så pakker de deres hængekøjer, sovekurven, og deres resterende sydfrugter og bugserer det hele ombord på M/S Angelo.

 

Julen skal redes, og det kan kun gå for langsomt!

Julemandens rensdyr er på vej på badeferie og der er kun 8 dage til juleaften!

 

Angelo be’r Nitte om at løbe op og lægge en kort besked på Sussies skrivebord.

 

”Låner skuden. Destination: landet i Nord. Må redde Julen. Er tilbage med Julemanden inden  julegrøden er serveret.

Underskrevet ”Nisserne på Det Gamle Værft”

Nitte lægger sedlen på bordet, så skriver hun nedenunder: PS Tak for grød

Inden skibsuret viser 2, er M/S Angelo på vej ud af Ærøskøbing havn, og inden solen står op har de rundet Skagen, og er på vej over Nordsøen. Det kan godt være maskinen er næsten original – men det er den julestemning de fodrer den med også.

 

Den 16. december – Julefred.

Det er tidlig morgen på Det Gamle Værft.

 

På loftet sover nisserne stadig og drømmer. De trænger til det.

 

Sussie er kommet med den tidlige bus, og stiller en stor skudefuld risengrød med smørklat og kanel, dækket med et rent viskestykke, op på loftet lige ovenfor stigen, og hun placerer både Nixies brev, og deres egne breve til Julemanden og til Nixie, lige ved siden af fadet, så det hele er klar når de vågner. Hvis de altså er der.

 

Hun synes hun kan høre en stille snorken, men hun er ikke helt sikker.

 

På M/S Angelo bliver der hurtigt liv og glade dage da færgen kommer ind. Sussie snakker med journalister og viser rundt på den smukke skude, og Alfred snakker i telefon med det der engang hed Søforstyrrelsen, og diverse skibshistoriske instanser. Ved siden af stablen med pandekager i Angelos kabys, havde Alfred i går fundet en sirligt indbundet pergamentmappe med minutiøse tegninger og beskrivelser af alle udbedringer og restaureringer, med materialevalg og periodebeskrivelser. Den mappe fik Alfred til at få røg i øjnene igen. De 400 smukt udførte sider er nu kopieret og indscannet, og originalen ligger på Alfreds natbord.

 

Alle på Det Gamle Værft har det som om det er juleaften allerede og de venter som børn ved juletræet, på at få tilladelse til at tage en prøvesejlads med den prægtige skude.

 

Alfred joker med at det nok vil tage længere tid at få papirnusseriet og godkendelserne på plads, end det tog et par nisser at få skuden gjort sødygtig, og folkene griner og gi’r ham ret, men nisser er mere effektive end selv Alfred kan forestille sig. Selv efter at have set miraklet på havnen med sine egne øjne.

 

Angelo har sendt julekort med en god dosis julestemning rundt til alle involverede instanser, allerede før de gik på jagt efter materialer, og Alfred måber mere og mere som dagen skrider frem. Han modtager den ene øjeblikkelige godkendelse efter den anden uden noget bøvl eller ventetid.

 

Da klokken er tre sætter han sig simpelthen ned til essen sammen med hele flokken, og drikker kaffe og spiser Alices gode hjemmekogte klejner.

 

Det er næsten ikke til at tro hvad der sker, men de kan jo ligeså godt tro det og så nyde julefreden, der sænker sig.

 

De snakker stilfærdigt om klejner, tømre og smedearbejde, og slet ikke om nisser og mirakler. Bagefter går de hjem og begynder at pynte op til jul, eller de arbejder  på gaverne til familien. Deres øjne stråler og det er ikke feber, men julefred.

 

Kun Sussie er stadig i gang med at skrive pressemeddelelser og give interviews og rundvisninger klokken fire. Men da mørket sænker sig, sætter hun tovet med ”Ingen adgang” foran Angelos gangvej, og går i Netto for at købe marcipan, nougat,  mandler og chokolade til overtræk. Nu skal hun hjem og lave julegodter med de små.

 

I den gamle købstad ordner folk deres julegaveindkøb, mens de smiler og tænker på hvor mange stjerner der dog egentlig er på den smukke dybblå himmel, og hvor fint den sprøde frostsne knaser under deres varme støvler.

 

Julefreden siver som en sky af gran og glæde fra M/S Angelo, og op af de brostensbelagte gader og stræder.,,

Og på loftet sover nisserne stadig.

Den 15. december – M/S Angelo – Miraklet på havnen.

Der står en kødrand af mennesker på kajen ved siden af M/S Angelo, der ligger som en spejling på det blanke vand i havnebassinet. Det er som at se et billede fra 1910, bortset fra at scenen er i farver. Decemberluften bider i næsen, og folkene fra det Gamle Værft snakker ophidset og peger. Originalt pladearbejde – nittet med originale nagler, skibsdækket af træ, apteringen, som stod på kajen, er malet og sat på plads. Torkil og Alfred har været om bord og inspiceret sagerne, det er som at gå tilbage i tiden. Compund-maskinen, kedlen,  det hele som nyt…men gammelt. Der er en sær eventyrlig fornemmelse over det hele. Trapperne i ædeltræ har et varmt skær, i kabyssen står der en stor stabel nybagte pandekager. Albert har tabt mælet. Sussie gentager bare ”Det er sgudda løgn!”

 

”Nisser!” Siger Alfred så. ”Nisser” lyder det gentaget omkring i menneskemængden. Alfred ta’r ordet.  ”Jatak”, siger han ”Der er mere mellem himmel og jord end de fleste går og tror. F.eks. er der havet. Det Gamle Værft gi’r morgenmad!”

 

En time senere har de spist rundstykker fra bageren, og pandekager fra Angelos kabys, og alle føler sig lykkeligere end de har gjort længe. Det er en fantastisk dag, og der er sket et skibsteknisk mirakel på havnen. De forstår det ikke, men det man kan se med sine egne øjne, må man tro på.

 

Sussie ta’r billeder, og snakker med journalister, og Alfred kniber en tåre og siger han fik Larsens piberøg i øjet.

 

Julemandens humør er glemt et øjeblik, og brevene de forfattede ved krisemødet ligger stadig på Sussies skrivebord uden adresse på.

 

På loftet i den blå hal sover 3 nisser.

 

De to af dem sover mest fordi man får jetlag af at rejse så meget frem og tilbage mellem historier når man er i voksealderen, og den 3. som er skibsnisse, sover de retfærdiges søvn.

 

Efter at have hjulpet en drage og 7 dværge tilbage til et fiktivt univers, før daggry, (alle med Nissebåndsordner og Smaug desuden med et certifikat i drevet guld hvori der står at læse: ”Smaug, havenes konge og stålskibenes fader”), zappede han hjem til sin smukke nye gamle skude, og fik lavet en ordentlig stabel pandekager i M/S Angelos kabys. Pandekager med masser af julestemning i, til folkene fra Det Gamle Værft som var på vej med den næste bus.

 

Uden deres hårde forarbejde med at tømme M/S Angelo, havde selv dværge og drager med alverdens julestemning i hjertet ikke kunne komme i gang med det egentlige restaurerings og genopbygningsarbejde. Torkil, de unge frivillige, smedene, Alfred, Sussie og efterskoleungerne og Larsen. har alle gjort forarbejdet der gjorde miraklet muligt.

Sådan er det tit. Der skal hårdt arbejde og vedholdenhed til, før der sker mirakler.

 

Før Angelo sover tænker han et øjeblik på Nixie, som i den drøm han glider ind i, optræder i sælskindsjakke, bukser og kamikker, den hvide rose i hendes hue ser frossen ud.

Er Nixie tilbage i Julemandens land?  tænker han halvvejs mellem to drømme, men det må vente. Skibsnissen sover.

Den 14. december - Gæstearbejdere

Det er søndag morgen på Det Gamle Værft, da en ilddrage, 7 dværge i farvestrålende kapper,

og 3 nisser med røde huer, og smilehuller materialiserer sig ud af absolut ingenting, ved siden af M/S Angelo.

 

De har materialer med fra diverse historier, alt hvad de skal bruge til den mirakuløse restaurering af det smukke gamle stålskib. Det tog lidt omtanke at rejse gennem tid og genrer med en drage. Angelo har også måttet bruge tid på at zappe alle sine arbejdsgæster sikkert hjem til sit skib, og ikke tilbage på Sussie og Alfred kontor. Der er generelt ALT for lidt plads til drager i kontormiljøer, og da i særdeleshed til en drage af Smaugs størelse.

 

De går alle straks i gang med arbejdet, og ingen nyfigne blikke slipper forbi Angelos nysgerrigheds-deflektor. En overordentlig praktisk indretning som kaster et skær af kedsomhed ud over hele den ene side af havnen.

 

Hvis man havde kunnet se dragen, dværgene og de to tvillingenisser, ville man imidlertid have bemærket at Smaugs blanke skæl har fået et sundt gyldent skær, at dværgene næsten traller til arbejdet, og at deres farvestrålende kapper praktisk taget lyser i den grå vintermorgen. Nitte og Nagles øjne gør det samme. De har alle over de seneste dage fået mere julestemning end nogensinde tidligere, og det bliver man selvsagt både sund, trallende og nærmest julelys af.

 

Det er længe siden Nitte og Nagle har haft det så sjovt.

 

Smaug har måske aldrig haft det så sjovt før, og hvad dværgene angår er der ingen tvivl om at deres skæg er blevet flere centimeter længere af begejstring.

 

De holder ikke op selvom det bliver middag, og aften og nat. Drager er selvsagt meget udholdende væsner, og dværge er både seje og stædige. Kun nisseungerne ser man krybe op i deres dejlige hængekøjer da M/S Angelos gamle skibsur viser midnat. Skibsuret har stået på værftet og ventet på at det smukke skib blev klar til at få det geninstalleret hvor det hører hjemme.

 

 

Der er ikke meget andet at sige end at hvis du også arbejder på din søndag, så håber jeg du har det ligeså sjovt, kreativt og spændende som sjakket på M/S Angelo.

Den 13. december - Nixie har fået nok!

Det er nat på Det Gamle Værft.

 

Sussie og Alfred holder krisemøde i essehallen.

De er der alle sammen. Smedene, svejserne, køkkenfolkene, butikspasserne, glaskunstnerne, snedkerne, historiefortællerne og rebslagerne. De gamle og de unge.

 

De drikker hed glögg eller varm chokolade, og spiser æbleskiver. Der er stearinlys overalt, og en god ild brænder i essen.

 

Alfred tager ordet:

 

I ved hvorfor vi er kommet!?  Siger han kort.

 

Folkene nikker og Holly-Billy bjæffer.

 

Sussie vil læse brevet for Jer, og bagefter kan I tænke over om I har idéer til hvad vi kan gøre.

 

Folkene samtykker omkring ham. Torkild snupper 10 æbleskiver mere, hallen dufter af jul, og der er et skær af glitrende sølv over jernenglene der stille hæver vingerne mod himlen.

 

Sussie trækker pergamentet op af jakkelommen. Hun kigger sig alvorligt omkring.

 

Så læser hun højt:

 

”Supervigtigt, lige nu! Kan ikke vente!

 

Julen er i fare.

Nej. Jeg overdriver ikke.

 

Den er helt gal!

 

Jeg ved det – begyndelsen først, men det er ikke for vatnisser det her, så sæt dig hellere ned.

 

Efter at have tilbragt en dejlig måned på tourné med  The Food Fighters returnerede jeg  da månen var fuld, til Landet i Nord af hvilket man får et smukt ansigt – men ak og ve! ALT var forandret i julemandens værksted, mest af alt julemanden!

 

Jeg kan bedst beskrive det helt simpelt som mangel på julestemning.

Julemanden er blevet sur!

Han lader til at have glemt at julen er kærternes fest – og hjerter og det der. Han farer bare rundt og brokker sig, påstår han har ”stress” hvad det så betyder.

Hans værksted er tomt da nisserne strejker på grund af manglende glæde.

Det er til at græde snot over, og det gør rensdyrene da også mens de fantaserer om at stikke af til Hawaii eller Maldiverne! Jeg hørte det personligt da jeg gik forbi deres stald!

 

Diagnosen er åbenlys – julemanden har tabt glæden, og uden glæde bli’r der ingen jul!

 

Det er ikke nok at den fjollede bedstefar har pantsat guldet for enden af regnbuen, og været i Bilka og købe smartphones og tablets med puslespilsspil til de mindste. Uden julestemning er det lige meget med de der julegaver! Hvis der altså overhovedet er rensdyr hjemme til at trække kanen til den tid!

 

Jeg kan ikke få ham i tale, han har for travlt og drikker hele tiden espresso, hiver sig i håret eller siger noget grimt om nogen der er for langsomme, for dårlige til deres arbejde, eller for anderledes.

 

Du må hjælpe os alle sammen, Angelo! Hvis du ikke var blevet skibsnisse, havde du sikkert arbejdet i julemandens køkken som kreativ overjulekok – du ved hvad jeg mener. Du er den bedste mixer af julestemning både nord og syd for ækvator. Vi har brug for dig nu! PS hils Nitte og Nagle fra Mutti!

Kram

Nixie ”

 

Der bliver stille i hallen.

 

Ida rømmer sig,

 

”Vi ved jo ikke hvor de der nisser er henne, men øh…vi kunne invitere Julemanden til julefrokost på Det Gamle Værft! Så kunne han da ikke undgå at komme i julestemning!”

 

”Ja! Og Flemming kunne synge for ham! Så kunne han ikke undgå at blive glad ind i hjertet!”

 

Det er Alice der giver sit besyv med.

 

Sussie kigger anerkendende på Ida og Alice, og Alfred nikker begejstret:

 

”Julefest. Ikke dårligt. Og musik så englene synger…ja! Dét gør vi sgu!

 

Gid vi havde en kasse Strong Rudolf fra Rise…

 

Inden længe er de i gang med at planlægge festen de vil holde for julemanden, og jo mere de husker at drikke godt med varm glögg for at holde varmen, des sjovere bliver deres idéer.

Da de bliver hentet af deres kærester, mænd og koner ud på de små timer, har de både grinet en masse, samt forfattet og trykt brevet til julemanden, og fyldt konvolutten med gran, kanel og kulstøv fra essen. De mener selv det må være en godt mixet julestemning,  og de har også skrevet et svar til Nixie.

 

Hvor deres værftsnisser er blevet af har de stadig ingen anelse om, og hvordan de skal få sendt brevene ved de heller ikke endnu. men de beslutter sig til at sove på det.

Der ikke er længe til det er morgen og de fleste skal tidligt op og se luciaoptoget sno sig lysende igennem den julepyntede by.

 

Den 12. december - Eksprespost fra julemandens land

En smuk festklædt mallemuk, eller qaqulluk, som den vistnok kaldes i julemandens land, kommer flyvende over havnen i Ærøskøbing. Med den karakteristiske sorte kjole, de sorte handsker og den hvide krave, ligner den grangivelig en operagæst der er gået forkert – men gået forkert er den altså ikke. Den sejler på den hårde vind, lige ind over Det Gamle Værft og spejder søgende ned på M/S Angelo, og ind af viduerne i Den Blå Hal. Ingen Nisser. Mystisk.  Fuglen lander på svalegangens gelænder lige uden for Sussie og Alfreds kontor.

 

Den eneste der er på kontoret er Holly-Billy, som passer på det hele. Eller, hun sover faktisk mest. Og keder sig gudsjammerligt. Sussie er frisk igen og stormer rundt og ta’r billeder og snakker med folk. Albert traller og ordner 1000 ting, men ikke på kontoret. Fuglen på gelænderet hopper ned foran glasdøren på svalegangen og banker med næbet på ruden.

 

Holly-Billy løber hen til døren og råber glad til fuglen: ”Hvad vil du vuffvuff, hvor kommer du vuff fra!? Og hvad er det for et brev du har under din vinge, hva’ vuff vuff!?”

 

 

Qaqulluk kigger roligt på Holly-Billy og lirker forsigtigt brevet, som er rullet sammen til et lille rør, ned i et af de firkantede huller i svalegangens metalstruktur. Så prikker hun betydende på ruden og nikker til brevet. Holly-Billy forstår fuldstændig, hun må finde nisserne – men nisserne har været væk siden i forgårs! Hun må….hun må finde Sussie! Sussie vil vide hvad de skal gøre!

 

Holly-Billy løber ud af kontoret og ned af metaltrappen selvom det føles ækelt på hendes fine små poter, og hun kalder på Sussie hele vejen:

 

”Sussie vuff vuff! Du må komme med det samme, vuff! Der er vigtig besked til nisserne men vuff! De er her ikke, vuff kom nu! Skynd dig det er vigtigt! Vrrrrruff!!”

 

”Arjjj nu må du da lige slappe af xznrxsao. timberland bibliotheekHolly-Billy” Siger Sussie, som står og snakker med Torkil og Aske ved essen.

Holly-Billy gentager sin besked så højt hun kan, så Sussie kan forstå at det er vigtigt, og at det er lige NU!

 

Sussie griner og siger ”Rolig dronning Holly” men da Holly-Billy gentager sin besked en 3. gang mens hun energisk spæner op af metaltrappen, følger Sussie alligevel efter for at se hvad i alverden der er i vejen.

 

På kontoret farer Holly-Billy hen til glasdøren hvor en sort og hvid mågeagtig fugl, på den anden side af ruden, værdigt venter ved siden at et sammenrullet stykke pergament, som er stukket ned i metalnettet på svalegangens gulv.

 

Sussie kigger på fuglen, og Holly-Billy holder mund fra det ene øjeblik til det andet.

 

Fuglen kigger tilbage på Sussie, og det ligner næsten at den giver et lille nik med næbet i retning af det sammenrullede stykke pergament.

Så giver den et lille nik med hovedet, ryster vingerne,

og svinger sig elegant op i vinden der suser koldt om havnen.

 

Sussie skynder sig hen og åbner glasdøren. Hun hiver forsigtigt pergamentrullen op af hullet

Og ta’r den med ind på kontoret.

 

Holly-Bille gør begejstret, eller faktisk spø’r hun Sussie hvad der står, men Sussie hører bare at hun vuffer.

Sussie ruller forsigtigt pergamentet ud og begynder at læse …efter et par linjer sætter hun sig ned i kurvestolen ved vinduet, Holly-Billy hopper op på skødet af hende, og venter tålmodigt på at få at vide hvad brevet handler om. Hun forstår hverken menneske eller nisseskrift, men når Sussie eller andre tænker noget der er spændende, kan hun se det som en række af skarpe billeder, eller sanseindtryk.

 

Det hun ser nu, er en slank gyldenbrun nissedame med sort kraftigt hår, rød hue og en hvid blomst ved øret. Hun er vred og meget bestemt. Som om hun er vant til at tingene bliver sådan som hun siger, men uden at skulle blive vred for det.

 

Sussies ansigtsudtryk skifter fra overraskelse til lattermildhed, til bekymring på under et minut,

Alfred kommer ind på kontoret.

 

”Hey trallalej, , får du kærestebreve?” Siger han kækt.

 

Sussie signalerer med pegefingeren at han skal komme hen til hende.

Alfred går nysgerrigt hen til kurvestolen, og Sussie rækker ham brevet med en frustreret armbevægelse.

 

Alfred begynder at læse.

Den 11. december – Dagens arbejde og Angelos plan

Det er eftermiddag på det gamle Værft, og Alice bager honningkager så det dufter af hjerter af honning, ud over hele værftet! Torben og Michael er ved at lave en varmesluse fra porten i Den Blå hal, og de smedekyndige arbejder ved essen og med svejseren.

Lasses kæreste fandt på at englene skulle stå med begejstret hævede vinger, ikke sammenfoldede. Det ser også super godt ud når en jernengel vifter med sine juleglade vinger.

Alfred er helt alene på kontoret, Sussie ta’r den fridag hun fortjener, og nisserne…

Ikke det at Alfred går op i nisser…men hvor er de små kræ egentlig blevet af?

I morges lagde han mærke til at der var små fodspor i sneen… men der har ikke været nogen røde huer at se ud af øjenkrogen, som så er væk når man kigger – ikke i dag.

 

Sussies computer var tændt da han mødte i morges og han så hende slukke den i går før hun gik hjem for at sove. Alfred skæver hen til den tændte skærm, der er en sang på youtube der kører igen og igen…det er ham der Ed Sheeran – noget med ild inden i bjerget…er det forresten ikke også nu den sidste af de der hobbitfilm har premiere? Nisser eller hobbitter. Hip som hap! Der er regnskaber der skal afpasses og aftaler der skal noteres. Den smukke skonnert Fylla er stort set booket for hele næste sommer.

 

Tænk om Angelo var søklar og booket for næste sommer… Alfred sukker og fortsætter arbejdet, og der er ingen nysgerrige øjne der følger ham fra tagskægget. Kontoret er musestille mens dragen i bjerget spyer ild inde fra Sussies computerskærm igen og igen, uden lyd på.

 

Hvad angår Sussie, så sover hun stadig, og Holly-Billy ligger på hendes dyne og passer på det hele. Sussie drømmer uroligt om rensdyr der strejker så julemanden ikke kan komme ud med årets gaver, og om Julemandens værksted som er trist og tomt, og om ilddrager der spiser stålskibe og spytter naglerne ud.

 

Angelo sidder på en klippeafsats udenfor bjerget i et eventyrunivers, og dingler med benene mens han forklarer en ilddrage og 7 nyligt hvervede dværge med lange skæg, og århundreders smedekyndighed, hvad planen er.

 

Nagles julestemning fik dem til at glemme det ældgamle fjendskab, og de fortabte sig snart i tekniske detaljer i forbindelse med det spændende projekt, det er lykkedes Angelo at interessere dem i.

 

Der er ingen juveler eller guld i det, men der er æren, og Angelo har smurt tykt på hvad angår æren.

 

Smaug sidder med sine enorme vinger foldet diskret på ryggen og lytter med halvt lukkede øjne. Han overvejer titlen ”Konge af verdenshavet” som alternativ til ”Konge under bjerget”…Der er lidt mere vingesus over det…

Dværgene tænker på hvordan freden vil sikre Thorin hans retmæssige trone, og hvordan Smaugs personlighed måske ikke var så slem som forventet. De tænker ikke på hvor ofte en lille sorthåret nissedreng puster glitterstøv op i luften og griner begejstret.

 

Angelo taler:

”Skroget skal istandsættes gennem udskiftning og retablering af profil og udførelse efter skibets forlængelse i 1910. Dækket skal retableres efter  denne tegning. ”

 

Angelo sender en skibstegning rundt, som Nagle tidligere dyppede i flydende julestemning, som nu er tørret til usynlig begejstring og inspiration fra hjertet.

 

Så fortsætter han:

 

”Retableringen omfatter borttagning af lastlugen, montering af nye dæksbjælker med forstærkninger, doblinger, stringerplader og rendestene, og lægning af nyt trædæk.

Dækket skal arrangeres med bænke, ventiler, skylight mv. efter tegningen.

 

En ny overbygning skal opbygges med tværskibsskotter, langskibsskotter, dør- og lysåbninger, trapper mv., i overensstemmelse med menneskenes regelforskrifter så vidt

gælder dimensioner.

 

Halvdækket agten for overbygningen/maskincasingen skal arrangeres med nedgangstrappe i

ædeltræ til salon, i overensstemmelse med tegningen.”

 

De forsamlede dværge nikker og ryger deres piber.

 

Angelo skal agere skrivernisse og tegne og nedskrive alt de andre foretager sig, så menneskene kan se hvordan man restaurerer et nittet stålskib så det bliver som gammelt nyt på ny.

 

Smaug skal sammen med Nitte og dværge-sjakket forestå den autentiske udbedring af M/S Angelo. Ikke nogen helt beskeden opgave, som Angelo ikke er sen til at pointere, men til gengæld en opgave som kun sande smedekunstnere fra et andet univers, samt historiens mest kraftfulde drage ville kunne klare inden jul.

 

Smaug ånder begejstret så det damper og lugter af brændt og råddent kød.

 

Vi ved ikke hvorfra Angelo har fået ideen om ”inden jul” Men det er langt fra umuligt at han savner havet under fødderne, og glæder sig til at tage ungerne med til søs for at vise dem at

der er historier der, som hverken er at finde i bøger eller digitale biblioteker. Historier som opstår i hjertet mens man sejler, og møder det nye og ukendte i hver havn. Selvom det så bare er Svendborg havn, eller Marstal, eller Fåborg.

 

Angelo kommer fra Genova, Christoffer Columbus hjemby, men han elsker den smilende mildhed man møder i det Sydfynske ø-hav, og hans unger er danske; selvom Nixie, der er født i julemandens land, er metropolit, og han selv mest af alt bare er Skibsnisse.

 

Den 10. december – At vække en drage…

Det er nat på Det Gamle Værft, og Sussie er endelig gået hjem!

Om eftermiddagen havde Albert sagt, at nu ville han ikke se på hendes indkøbsposer under øjnene mere, og NU måtte hun værs’god at ta’ en fridag. Holly-Billy gøede og lavede en lille dans bare for at understreje at Albert havde fuldkommen ret.

 

”Jajaja! Jeg skal nok!” Sagde Sussie så og rullede med øjnene af Albert. Men hun gik da hjem.

 

Nu er de 3 nisser på vej ind på kontoret igen.

 

Denne gang styrer de lige mod skærmen på Sussies skrivebord.

Den er slukket.

Angelo kaster en håndfuld nylavet julestemning op i luften og de puster, skærmen summer og er fuld af lys, og der er en sang der spiller derinde, en sang om ild inden i et bjerg.

Så hopper de sammen: PUF og Kliiing!

 

De står i et underjordisk skatkammer der glitrer af guld og juveler, og ovenpå alle herlighederne ligger en enorm lugtende drage og sover.

 

Nagle gyser og hvisker til Angelo: ”Skal vi hugge noget af dragens guld og gi’ Sussie?”

Angelo ryster på hovedet. Og Nitte hvisker tilbage: ”Er du fuldstændig hjernedød, eller hvad!? Det går ALDRIG godt nok man hugger guld fra en drage!”

 

Angelo giver tegn til begge ungerne om at holde kaje og gøre som han, og så hiver han lydløst sin røde læderpung frem, og ungerne gør det samme. De smider en stor håndfuld julestemning op i luften og puster forsigtigt.

 

Så hvisker de alle 3 på en gang: ”Hvad hvis drager var helt vilde med stålskibe?”

 

Den enorme drage bevæger sin hale, og bjerget af guldmønter begynder at skride omkring dem, Angelo rømmer sig.

 

Et kæmpestort gult øje åbner sig  på klem, og Nitte og Nagle har mest lyst til at løbe alt hvad remmer og tøj kan holde, men de bli’r stående, og bukker høfligt, da Angelo gør det.

 

”Vær hilset oh Smaug den forfærdelige” siger Angelo høfligt.

Dragen ryster guldet af hovedet og retter de to enorme drageøjne mod nisserne.

 

”Ohh”, siger den kælent, men med en stemme man ved man skal være forsigtig med at stole på,

”Besøgende!, lad os se, hvad er I for en slags…”

 

”Vi er værftsnisser oh Smaug” siger Angelo og bukker igen og svinger huen hen af guldbunken så det klirrer. ”Og skibsnisse”

 

”Nisser” Mumler dragen med et lusket smil, som Nagle bestemt ikke bryder sig om…

 

”Jaså, ser man deeet….”

 

Det er tydeligt at han aldrig har mødt en nisse før, og at han ikke har nogen anelse om hvad de er for nogen, men at han ikke har tænkt sig at indrømme det.

Noget af det dummeste ved drager er faktisk at de tror de ved alt, og når de ikke gør, har de ikke så meget lyst til at indrømme det.

 

”Ja, Værftsnisser, og skibsnisse, oh Smaug, for ikke at være beskeden”, nikker Angelo, og bukker igen. Nitte og Nagle skynder sig at gøre det samme.

 

”Javel ja”, siger dragen lumsk. ”Og hvad skylder jeg så æren for at få afbrudt min middagslur?….af …Værftsnisser og skibsnisse?”

 

Angelo smiler venlig,t og siger så, som om han fortalte en særlig heldig udvalgt tante en familiehemmelighed:

 

”Nu er det sådan at vi er i den heldige situation at vi har et helt stålskib på bedding til fri istandsættelse og ja… han holder en kunstpause, vi ville ikke forbigå denne mulighed for at tilbyde den højest besungne ilddrage i historieskatten, denne enestående mulighed for at deltage i genskabelsen af et ægte nittet stålskib fra Nord.

 

Smaugs øjne får et grådigt skær….”Stålskib” hvisker han henført….jasååååå…er der flere af dem? …Så I er ikke kommet for at stjæle guld….

 

Angelo slår en høj latter op: ”Oh Smaug hin frygtelige, hvem ville vel være så dum at forsøge at stjæle guld fra en drage!?”

 

Smaug ånder en hviskende latter der spreder en rådden stank i hele skatkammeret, ”Ja, såmen, hvem ville dog være så dum?”, samtykker han så venskabeligt.

Den 9. december – Holly-Billy be’r om hjælp.

 

Nitte vågner med et sæt! Der står et stort pelsklædt uhyre og slikker hende i hovedet med sin lyserøde tunge! ”UUUUfffff” skriger Nitte. ”Wuuuuf” siger uhyret.

 

Nagle er ved at falde ud af sin hængekøje af grin, ”Slap af Søster!” griner han.

Det er jo bare Holly-Billy! Nitte slapper af og kommer også til at grine lidt…det store pelsuhyre er bare Sussies hund. Nitte sætter sig op i hængekøjen. ”Hvad laver du her?” Spørger hun så Holly-Billy. ”Uuuhvuff det er meget vigtigt vuf-vigtigt” stønner Holly-Billy forpustet.

”Hvad er det der er vigtigt?” Siger Nagle og hopper ud af sin hængekøje.

Angelo er der ikke. Nitte og Nagle kigger sig forvirrede omkring. Hvor er fatter nu blevet af?

Holly-Billy gisper og vuffer, og fortæller dem hurtigt at der er brug for Nissehjælp.

Men nu kommer Angelo op af stigen med en stor pose vaniliekranse.

Han kaster en til hver af ungerne og en til Holly-Billy, som vuffer taknemmeligt.

”Fatter, det er Sussie!” Siger Nagle så med munden fuld af vaniliekrans. ”Hun skriver papirer hele tiden fordi de ikke har nogen penge til at sætte dit skiw i stand!”

Angelo ser overrasket ud, men siger ikke noget. Så takker han Holly-Billy for den vigtige besked, og Holly-Billy nikker høfligt og tager imod en vaniliekrans mere før hun krabber ned af stigen og piler over gulvet i den blå hal som et pelsklædt lyn.


var man kan köpa timberland stövlar

timberland bank login
timberland vinter støvler
scarponi da donna femminile
Herren timberland Stiefel Verkauf

The Brand Barnkläder521 Produkter (521)

Logo

Filter1

Sortera påVisa

Visa fler

Visa fler

Visa fler

Visa fler

Visa fler

Filter:The BrandThe BRAND Winter Overall Black 56/62 cm

The BRAND Winter Overall Black 56/62 cm

Vinteroverall med ärmar i fuskskinn. Overallen har dragkedja, avtagbar huva. Overallen har reflexer både fram och bak samt alla alla loggor och tryck är i reflex. Muddar i ärmar och ben. Vattenpelare 3000 mm. 799 krThe BRANDRaw Shorts Stonewashed Blue80/86 cm

The BRANDRaw Shorts Stonewashed Blue80/86 cm

249 krThe BRAND Denim Girl Jacka Stonewashed Pink 92/98 cm

The BRAND Denim Girl Jacka Stonewashed Pink 92/98 cm

Se tuff och snygg ut i denna färgstarka Denim Girl Jacka Stonewashed Pink från det svenska märket The Brand. - Tillverkad av ett mjukt och stretchigt bomullsmaterial. - Trendiga fransar bak och på ärmarna. - Klassisk jeansjacka design. - Tryckknappar fram. - Två fickor fram med tryckknappar. - Reglerbar midja med tryckknappar på insidan. - Märkets logga tryckt bak. - Liten svensk logga på insidan. - "Slitna" detaljer. - Kombinera med ett par rosa slimmade jeans från märkets senaste kollektion fö 549 krThe BRAND Multi Jacka Camo 92/98 cm

The BRAND Multi Jacka Camo 92/98 cm

Se till att små äventyrare är varma och trendiga under vår och höstsäsongens oförsägbara väder med denna Multi Jacka Camo från det svenska nytänkande märket THE BRAND, som skapar moderna plagg med en lekfull känsla. - Tillverkad av ett slitstarkt vaxat bomullsmaterial. - Designad med ett kamouflage mönstrat tyg. - Vattenavstötande. - Parkas med lätt foder utan fyllning. - Avtagbar huva. - Märkets logga fram och bak. - Ribbade muddar i ärmslut, i nederkant och runt halsen. - Dragkedja fram. - Två 599 krThe BRAND Faux Fur Jacket Black 80/86 cm

The BRAND Faux Fur Jacket Black 80/86 cm

The Faux Fur Jacket in Black from The BRAND will be a warm and cozy favorite with your budding fashionista this season. - Soft faux-fur. - Smooth lining. - Full front zipper. - Standing collar when zipped closed. - Two front pockets. - Faux leather detailing. - Designed in Sweden. - Layer over their casual-wear and sneakers for an-on trend look for school. - Shell: 100% Acrylic. - Lining: 100% Polyester. - Machine washable 30 degrees. 1 099 krThe BRAND Big Parkas Camo 80/86 cm

The BRAND Big Parkas Camo 80/86 cm

Din minsting är både trendig och varm i en Big Parkas Camo från populära svenska märket The BRAND, som gör streetmode med en lekfull attityd. - Gjord i slitstark vaxad bomull. - Kamouflagemönstrad. - Lätt och luftig parkas utan foder. - Stort broderat motiv i reflexmaterial på ryggen. - Märkets broderade B i reflexmaterial på ärmarna. - Avtagbar huva. - Dragkedja framtill. - Två fickor fram med tryckknapp. - Dragsko i midjan. - Resår i ärmslut. - Perfekt under vår- och höstsäsongen. - 100% bomul 899 krThe BRAND Shearling Pilot Jacket Red Check 80/86 cm

The BRAND Shearling Pilot Jacket Red Check 80/86 cm

Keep your little one looking cool whilst staying cozy on walks in the park with the retro-inspired Shearling Pilot Jacket in Red Check. - Waterproof 3,000 mm. - Breathable 3,000 g/m2/24h. - Full zip closure at the front. - Lightweight padding for warmth. - Ribbed-knit cuffs and hem to keep the wind out. - Faux shearling collar. - Snap button pockets on the front. - 100% Polyester. - Machine washable 40 degrees. 799 krThe BRAND Lack Puff Jacket Shiny Black 80/86 cm

The BRAND Lack Puff Jacket Shiny Black 80/86 cm

The BRAND has got your little one covered for outdoor adventures this season with the Lack Puff Jacket in Shiny Black. - Waterproof 3,000 mm. - Breathable 3,000 g/m2/24h. - Full zip closure at the front. - Lightweight padding for warmth. - Ribbed-knit cuffs and hem to keep the wind out. - Detachable hood for safety. - Leather B applique on the sleeve. - Front pockets. - Branding at the upper back. - 100% Polyester. - Machine washable 40 degrees. 999 krThe BRAND Puff Parka Light Camo 80/86 cm

The BRAND Puff Parka Light Camo 80/86 cm

Get your active little one ready for a day in the park in the Puff Parka in Light Camo, designed in Sweden by The BRAND. -Waterproof 3,000 mm. - Breathable 3,000 g/m2/24h. - Full zip front with snap buttons. - Lightweight padding for warmth. - Ribbed-knit cuffs to keep the wind out. - Detachable hood for safety. - Leather B applique at the chest. - Front pockets. - Adjustable waist for a custom fit. - Branding at the hem. - 100% Polyester. - Machine washable 40 degrees.




Upcoming Events

xx/xx/xx:  Special Sale on all products from noon until 3:00 pm!

xx/xx/xx:  Mayor Bob will be on hand for the ribbon cutting ceremony marking the opening of our newest location!

xx/xx/xx:  More stuff!